Del

Så kom dog ud... i natur/teknologi

Det er forår, og naturen vågner op fra sin vinterdåd. Få inspiration til at komme ud i naturen i natur/teknologi.

Det er nu, man kan være heldig at overvære guldsmedelarvens fantastiske forvandling fra larve til et imponerende insekt, når den kravler op af vandet på et siv og kryber ud af sin puppe for derefter at sidde og tørre sine vinger, inden den flyver afsted på den sidste rejse i sit korte liv som guldsmed.

Eller man kan se efter små nye haletudser i tusindvis i vandhullets lune lavvandede ende.

På CFU Absalon er vi klar til at understøtte undersøgende aktiviteter i naturen: 

Med Krible-krable-rygsække kan man låne feltudstyr til en hel klasse, så de er klar til at gå i felten, hvad enten det er ved vandhullet eller i skoven. Alt udstyret er pakket i små rygsække med det udstyr, som man typisk bruger til feltundersøgelser. 

Book Krible-krable-feltudstyret i mitCFU.

Sættet indeholder:

1 lærerrygsæk, der indeholder: Bestemmelsesduge og bøgerne Små dyr i skoven og Små dyr i sø og å.

5 elevrygsække, der hver indeholder: Sorteringsbakke, lup m. lys, feltmikroskop, lup med fokuseringsstøtte, 3 almindelige lupper, 3 linsedåser, 3 pincetter, 3 insektsuger, 1 foldetavle sø og vandløb - insekter og smådyr, 1 foldetavle sø og vandløb - krybdyr, padder, fisk og planter, 1 foldetavle skoven – planter, 1 foldetavle skoven - smådyr, kravl og kryb.

Med ud i naturen hører også små stereolupper, så man kan undersøge bittesmå dyr og planter direkte i naturen. Ud over et feltmikroskop i Krible-krablerygsækkene kan man også låne digitale mikroskoper, som kan tage billeder af alt det, man ser i dem – de skal blot kobles trådløst til en smartphone eller tablet.

Book digitale mikroskoper i mitCFU.

Så ingen undskyldninger! Når man skal lære om naturen - skal det primært ske i naturen!

Hvem finder den næste vårfluelarve, rygsvømmer eller skorpionstæge? Det sker ikke hjemme på skolen – så kom nu ud…

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i Praksis 4, 2020. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs Praksis her.

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon