Del

Sprogprojekt i Roskilde satte ringe i vandet

Alle småbørnsinstitutioner burde have efteruddannelse i sproglig udvikling. Sådan lyder det fra to pædagoger, der deltog i et stort udviklingsprojekt for børn i vuggestuealderen i Roskilde Kommune.

Pædagogen: ”Hvad har du lavet i weekenden?”
Vuggestuebarnet: ”Jeg har været på udflugt med min mor.”
Pædagogen: ”Nå, det lyder vel nok dejligt.”

Sådan kan en typisk samtale lyde i en vuggestue en mandag morgen, hvor de travle pædagoger hilser på børnene, men glemmer at vise ægte interesse for den enkelte. 

Men sådan behøver det ikke at være, fortæller pædagogerne Maiken Tenna Hansen og Karina Eising, der efter udviklingsforløbet ”Fart på sproget” i Roskilde Kommune har fået en helt ny fokus på værdien af at samtale med børnene. De lyser begge af engagement, når de fortæller om forløbet, som de føler sig utroligt heldige at have været en del af.

Maiken Tenna Hansen er Pædagogisk leder af Børnehuset Mælkevejen beliggende centralt i Roskilde. Hun fortæller:

”Børnene vil rigtigt gerne fortælle og samtale, så en af de vigtigste ting, vi har taget med på kurset, er, at man skal stille åbne spørgsmål og træne i at blive ved med det”, siger den pædagogiske leder, der efter kurset er blevet godt trænet i at holde sprogligt udviklende samtaler i gang. Så når hun spørger børnene om weekenden, så lukker hun ikke samtalen, men holder den åben, når barnet fortæller om weekenden.

”Nå, så du har været på tur. Hvor var I henne”, kunne spørgsmålet eksempelvis lyde.  

Sproglaboratorier - en anderledes kursusform
De to pædagoger har i løbet af 2017 været igennem et kollegialt udviklingsforløb i såkaldte sproglaboratorier - dvs. hele mødedage, hvor institutionerne får faglige oplæg og udveksler erfaringer. Sproglaboratorierne har involveret to ansatte samt lederen i institutionen og i denne omgang deltog syv vuggestuer i Roskilde Kommune. Emnet har været  ”Fart på Sproget” og over ca. otte måneder har der været fokus på at styrke sprogpædagogikken og sprogmiljøet for de 2-3-årige. I alt har Maiken og Karina deltaget på seks laboratoriedage spredt ud over de otte måneder. Derudover har de naturligvis arbejdet intensivt med emnet i selve institutionen, hvor pædagogerne har arbejdet videre med den inspiration, som de fik med fra kurset - sammen med børnene og de øvrige ansatte.

Skab et snakkemiljø
Karina Eising, der er pædagog i Børnehuset Skovmosen, oplever en stor interesse blandt kollegerne for at arbejde med de ting, som hun har lært.

”Det handler især om i fællesskab at skabe et snakkemiljø, der motiverer børnene til at tale mere. Selv meget små børn vil jo rigtigt gerne snakke, og så er det vigtigt at udvikle nogle omgivelser, der giver dem noget at snakke om”, forklarer hun.

I Skovmosen har ændringer i sprogmiljøet blandt andet handlet om at sørge for, at der er ting omkring børnene, som man kan tale om. Det kan eksempelvis være bøger eller billeder af dagligdagen med børnene.

”Og så skal man huske at være åben over for samtale om alt muligt. Det kan godt være, at det ikke giver mening for os, når barnet siger, at bussen har fire hjul, men det gør det for barnet. For efter fire kommer fem, seks og syv. De er ved at udvikle deres begrebsverden, så vi skal være åbne over deres associationer”, forklarer Karina Eising, der i den forbindelse har været rigtig glad for de øvelser og redskaber som de faglige oplæg fra Professionshøjskolen Absalon har sat rammen for.

”Det har været et rigtigt godt forløb, der har fokuseret på at gennemføre praktiske øvelser igen og igen, indtil det rigtigt er inde under huden”, siger Karina Eising, der i løbet af kurset har stiftet bekendtskab med mange redskaber, der kan bruges i praksis.

Leg en bog
Blandt andet har det vist sig at være meget effektivt at fokusere på nye måder at arbejde med billedbøger i forhold til at udvikle sprogmiljøet. I begge institutioner har de arbejdet med ”leg en bog”, der handler om at læse en bog sammen på en ny måde. Det handler ikke bare om at snakke om den, men også om at lege og kropsliggøre det, der sker i bogen sammen med børnene. Og det har været en stor succes, fortæller Maiken Hansen fra Børnehuset Mælkevejen:

”Det er sjovt for børnene at snakke om bøgerne eller spille en rolle fra den. Det udvider børnenes begrebsverden, og det styrker deres relationer”, siger hun og fortæller, at oplevelserne fra ”Leg en bog” også bliver brugt i legene senere på legepladsen eller i andre aktiviteter. 

Fysisk indretning vigtig
I løbet af projektet er begge institutioner blevet meget bevidste om betydningen af den fysiske indretning af institutionerne. Børnene skal have bedre overblik, og de skal have de ting til rådighed, som de har brug for i forhold til deres udvikling. Som Maiken Hansen forklarer:

”Når nu bøger er vigtige, så skal vi jo have mange flere bøger, og der skal være let adgang til et roligt sted, hvor man sidde og kigge i dem,” siger hun og fortæller, at overblik over legemulighederne også er blevet en faktor, som de tager mere alvorligt end tidligere:

”Der skal ikke være for mange rodekasser med legetøj. Legetøjet hører til i bestemte kasser, så børnene kan overskue aktivitetsmulighederne,” siger Maiken Hansen, der også har sat billeder af børnene op på væggene, så børnene kan tale om deres oplevelser sammen.

Målinger viste vejen
I løbet af projektet har der været målt på, hvordan det går ved hjælp af såkaldte KIDS-målinger, som er et redskab til at vurderer kvaliteten i daginstitutioner. Disse målinger har været et meget værdifuldt input til egen udvikling. Eksempelvis viste målingen i Mælkevejen, at nogle børn havde brug for hjælp til at lære at lege, samt at andre børn manglede rum til fordybelse. Det har ført til de nævnte ændringer i indretningen, ligesom det har ført til et tættere samarbejde med forældrene omkring de enkelte børns udfordringer. Som Maiken Hansen siger:

”Mange forældre siger, at de kan mærke en forskel, og at der reflekteres mere over hverdagen end tidligere. Jeg hører også, at børnene har fået en mere rolig og forudsigelig hverdag, og det er vigtigt for små børn,” siger Maiken Hansen.

I Børnehuset Skovmosen er forældrenes reaktion også positiv, fortæller Karina Eising, der oplever, at projektet har haft en rigtig god effekt.

”Det har spredt sig som ringe i vandet på stuerne, så jeg tænker, at efteruddannelse i sproglig udvikling bør ud til alle, der arbejder med små børn.

Om KIDS-målinger
KIDS er et redskab til at vurdere kvalitet i daginstitutioner. I projektet har kommunens konsulenter stået for at vurdere de enkelte institutioner før projektstart og igen ved projektets slutning.  KIDS målingerne er lavet  ud fra  sprogdelen i Materialet: KIDS - kvalitet i dagtilbud af Ringsmose og Kragh-Müller (2014).

Se video-interview
Hør Maiken og Karina fortælle om forløbet
drive.google.com/file/d/0B8iR5uhU59xKaUpCNnJLZ3k4WE0/view

Studerende og Søren Pind talte om tid til relationer
Tid til relationer og medmenneskelig kontakt blev omdrejningspunktet for diskussion, da Uddannelses og forskningsminister Søren Pind i dag valgte at…
Diplomforløb hjælper borgere med livstruende sygdom
Et team af sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter i Solrød Kommune inddrages i år i et forløb, der skal…
Palliativt diplomforløb samlede sundhedspersonalet
Sygeplejerske Louise Bang og fysioterapeut og Rie Svensson er blevet bedre til at arbejde sammen om at hjælpe borgerne og pårørende efter et…
Absalon skal undersøge pædagogers rolle i undervisningen
Pædagoguddannelsen i Absalon står i spidsen for et projekt mellem UVM og BUPL om Pædagoger mellem skole og fritid.
Spot på billedkunst
Få rystet spindelvævene ud af undervisningsplanen med tre forskellige billedkunstkurser for lærere og pædagoger i februar, marts og april 2018.
Cxense Display