Del

Tag dine elever med til Bangladesh med Børnenes U-landskalender 2019

Mød Kenneth Bøgh Andersen, som har skrevet årets elevbog, og bliv klædt på til arbejdet med Danidas undervisningsmateriale.

På kurset d. 2. oktober 2019 kl. 12-15 kan du høre Kenneth Bøgh Andersen fortælle om sit besøg i Bangladeshs hovedstad Dhaka og om at skrive historien "Trækfuglen". 

Du får også konkret inspiration til, hvordan du kan bruge undervisningsmaterialet, der består af flotte bøger og digitale og kreative aktiviteter med masser af bevægelse og faglig fordybelse: 

  • Dansk: Eleverne læser, reflekterer, formidler og spiller læse-teater. 
  • Natur/teknologi: Opgaver om livsvilkår og sjove IBSE-forsøg om vand, klima og flodhuse. 
  • Praktisk-musisk og bevægelse: Bl.a. rickshaw-udsmykning, musik, Bollywood-dans, madretter og lege. 
  • Kommunikation: Arbejd med målgruppe, billedtekst, overskrift og disponering for at lave en flottere, digital lågekalender.

Alle deltagere på kurset får en gratis elevbog og en lærervejledning med hjem. Hele klassesæt kan bestilles på u-landskalender.dk.

Tilmeld dig kurset

Tilmeld dig her senest d. 27. august og derefter, så længe der er ledige pladser.

Kurset finder sted d. 2. oktober 2019 kl. 12-15 på Absalon, Campus Roskilde. Bemærk, at der er begrænset antal parkeringspladser ved Campus Roskilde. Campus ligger ca. 10 minutters gang fra Trekroner Station.

Spørgsmål? Kontakt CFU's kursusadministration på kursus@pha.dk eller tlf. 7248 1930 (kursusnr. R19-148). 

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display