Del

Ny viden hjælper til fastholdelse af lærerstuderende

Tre eksperter fra Center for Skole og Læring er centrale kilder i et nyt nummer af "Unge Pædagoger". I artiklerne fortæller de om, hvordan UCSJ bekæmper frafald på læreruddannelsen. Løsningen handler blandt andet om at udvikle sig i forhold til viden om, hvad der motiverer til at blive på uddannelsen - og hvordan studentersammensætningen påvirker studiemiljøet.

Frafaldet på læreruddannelsen har 2004-2014 på landsplan ligget på et gennemsnit på 37 procent, hvor gennemsnittet for frafald på de videregående uddannelser generelt ligger på ca. 16 procent. Det vil altså sige, at mens ca. hver sjette studerende på landets videregående uddannelser finder andre karriereveje, må læreruddannelsen sige farvel til godt hver tredje medstuderende i løbet af de fire år, uddannelsen varer. Og med en stigende mangel på lærere i de danske folkeskoler er emnet højest problematisk. Men hvorfor falder de så fra? Eller - kan man også spørge - hvorfor bliver de? I et stort temanummer gennemgår bladet Unge Pædagoger problematikken.

Praksis og teoretisk rettede studerende
I bladet bliver situationen kommenteret af lektor i Center for Skole og Læring Jonatan Kolding Karnøe. Han siger: 
“Man har undersøgt hvorfor de vælger vores læreruddannelse, man har undersøgt om de er tilfreds med den, man har undersøgt hvorfor de falder fra. Vi er nu et team af medarbejdere fra Roskilde og Vordingborg som har stillet spørgsmålet - hvorfor bliver de?” 
Jonatan Kolding Karnøe tager i sin artikel afsæt i data fra læreruddannelsen i Roskilde, og resultaterne viser, at de lærerstuderende er splittede. Nogle studerende fastholdes fordi de kan lide uddannelsen:
“Det er selve uddannelsen de glæder sig over - de vil være lærerstuderende”. En anden gruppe glæder sig mere til at komme ud i skolepraksis og fungere som lærere. For dem er uddannelsen et skridt på vejen, men ikke et skridt i sig selv. Jonatan Kolding Karnøe uddyber:
“Udfordringen er så at finde ud af, hvem skal vi tilgodese? Skal vi tilgodese dem, der motiveres af den teoretiske uddannelse - eller dem der higer efter skolepraksis? Svaret må være, at vi som uddannelse ikke kan udelukke den ene, men i stedet må forholde os aktivt til, at begge grupper skal finde mening i læreruddannelsen”. 

Lav uddannelsen alsidig
Jonatan Kolding Karnøe fremhæver at læreruddannelsen allerede er langt i bestræbelserne på at lave en alsidig uddannelse. 
"Vi har både præciseret faglige teoretiske krav til bachelor og praktik, hvilket måske tilgodeser en akademisk motiveret gruppe. Samtidig eksperimenterer og udvikler vi og får positive erfaringer med både at hive praksis ind i lokalet - og lokalet ud i praksis."
Jonatan Kolding Karnøe refererer blandt andet til læreruddannelsens gode erfaringer med innovationslaboratorier. Et tiltag, hvori lærerstuderende samarbejder med folkeskoleklasser undervejs uden for praktikperioden. Et initiativ som læreruddannelsen ved UCSJ i øvrigt var nogle af de første i landet til at tilbyde studerende.

Voksne studerende fastholder andre
I bladet er der også fokus på betydningen af individuelle kompetencevurderinger, som er en del af optagelsesgrundlaget. UCSJ-lektor I Karsten Mellon undersøger i en forskningsartikel, hvordan studerende, der er optaget via den såkaldte Individuelle kompetencevurdering (IKV), klarer sig.
IKV kræves af studerende uden en adgangsgivende uddannelse, fx uden en gymnasiel baggrund. Det kan være en erhvervsfaglig uddannelse eller arbejdserfaring - altså det, der betegnes som faglige kvalifikationer.
Karsten Mellon vurderer, at disse ‘voksne studerende’ bidrager positivt til arbejdet i studiegrupperne, og at det kan medvirke til deres egen fastholdelse. Erfaringer fra arbejdslivet med deadlines og forpligtende samarbejde kombineret med arbejdsmæssige fremtidsperspektiver - som ikke nødvendigvis er traditionelle - synes at bære et fastholdelsespotentiale. Karsten Mellon foreslår, at både undervisere og uddannelsesinstitutioner bør se nærmere på disse faktorer.
Karsten Mellon supplerer sin artikel med at pege på, at de subjektive begrundelser altid må forstås som særdeles komplekse. Fortid, fremtid og den aktuelle ‘nutid’ vil altid være sammenvævede aspekter - også præget af mere ubevidste og irrationelle fænomener, som må fortolkes. Og han advarer derfor mod forsimplede undersøgelser, og foreslår i stedet at dette gribes forskningsmæssigt mere kvalitativt an.

Endelig citeres uddannelsesleder Mona Høgh for at sige, at hun hellere vil tale om, hvad der skaber succesfuld gennemførelse, end hvad der alene fastholder de studerende på uddannelsen. Det stiller nemlig krav til uddannelsen om fortsat at udvikle nye undervisnings-og vejledningsformer, der skaber gennemsigtighed for de studerende i forhold til krav og forventninger på uddannelsen, der fremmer samspillet mellem teori og praksis - og motiverer de studerende til at tage aktiv del i deres uddannelsen for at kunne blive kompetente i lærerprofessionen.   

Temanummeret UP 2/2017 Fastholdelse og frafald i læreruddannelsen er udkommet fra forlaget UP. Nummeret kan købes her

Fra alle os til alle jer!
PLC-konsulent Rikke Egeberg sender en hilsen fra Udlånssamlingen og fortæller om CFU's december-overraskelse.
Kenneth J. Gergen udnævnt til ”Honorary Associate” på børne- og ungekonference
En af psykologiens største nulevende tænkere – skaberen af teorien om socialkonstruktionisme og leder af The Taos Institute – professor Kenneth J.…
Mangler julestemningen? Kom og lav juleklip på lasercutter!
Tag med til en hyggelig juleeftermiddag på Udlånssamlingen, hvor du kan lave julekort på lasercutter - og nyde et par æbleskiver.
Nyt samarbejde om teknologi i specialpædagogikken
Absalon har indledt et samarbejde med virksomheden ProReact, der markedsfører et system til at understøtte hverdagen for borgere og ansatte i…
Taler du med dine elever om deres digitale adfærd på sociale medier?
Se Forbrugerrådet Tænks film om de data, vi selv giver til apps og programmer, og se vores anbefalinger til læremidler om emnet.
Cxense Display