Del
UCSJ-event i Slagelse blev et tilløbsstykke

UCSJ-event i Slagelse blev et tilløbsstykke

En af de mest velbesøgte begivenheder under Forskningens Døgn blev i fredags leveret af ansatte fra på University College Sjælland Slagelse. Ansatte og studerende var mødt op i Vestsjællandscenteret.

Det kan være svært at tiltrække den almene borger til Forskningens Døgn, men borgerne kommer, hvis det er forbundet med underholdning og aktivitet. Det blev med al tydelighed bevist i Vestsjællandscenteret i fredags, hvor der var propfyldt med mennesker i forbindelse med aftenåbent og Forskningens Døgn med deltagelse af blandt andet University College, som var mødt op med forskelligt pædagogisk legetøj, som hurtigt tiltrak børnefamilier fra Slagelse og omkringliggende byer. Standen var den mest besøgte i forskningsområdet – ikke mindst på grund af de mange aktivitetsmuligheder for børnene. Den var bemandet med studerende og ansatte i UCSJ, der hjalp børnene med at bruge det medbragte udstyr – men i mange tilfælde fandt børnene og forældrene hurtigt ud af finesserne. 

Også Campus Slagelse, sygeplejeuddannelsen, deltog i Forskningens døgn. De deltog i forsknings-og innovationsprojektet Innocan, der er et Interreg-projekt – her er UCSJ ansvarlige for at teste en lille kropsbåren device, C3, der måler respirationsfrekvens, hjerterytme/pul(EKG) samt temperatur på patienten – trådløst. Det er således ikke nødvendigt at forstyrre patienten med cancer for at måle værdier. 

Du kan se indslag på TV Øst om begivenheden her: kortlink.dk/m5h3 (bemærk UCSJ omtales cirka 9 minutter inde i indslaget)

Du kan se billeder fra begivenheden her: kortlink.dk/m5gy