Del

Uddannelse 4.0 - er her allerede

I fremtiden vil meget uddannelse foregå i data-mættede læringsmiljøer, der takket være netop en enorm mængde af data vil være nøje tilpasset den enkeltes behov for undervisning og kompetenceudvikling. Men allerede nu er en del af visionen dagligdag på Professionshøjskolen Absalon, hvor de første erfaringer er høstet og danner baggrund for fremtidige tiltag.

Om få år vil brugen af data i undervisning og uddannelse være tilpasset den måde, som studerende - alene og sammen med andre - bedst tilegner sig viden. Det kan være data om undervisningsmaterialer, resultater af studieformer, data om kursisternes lærings- og studieaktiviteter – samt naturligvis data om, hvad der kræves for at mestre en bestemt opgave eller profession. 

”Uddannelse 4.0” kaldes den fremtidige realitet på uddannelsesområdet, og Professionshøjskolen Absalon er en af de institutioner, der er længst fremme med at undersøge og anvende de nye former for teknologibaseret undervisning. Den innovative forskning og udvikling prioriteres højt – ikke kun for at sikre bedre grunduddannelser, men også for at kunne at tilbyde flere valgfag, udbyde bedre efteruddannelse - og for at sikre e-læring til alle dele af den geografisk spredte Region Sjælland.

MOOCs personaliserer læring
Centralt for arbejdet med teknologiunderstøttet undervisning har på Absalon været udviklingen af en række såkaldte MOOCs – et begreb, som mange fejlagtigt sidestiller med e-læring. På Absalon anvendes begrebet langt bredere og handler i højere grad om, hvordan man kombinerer online-værktøjer og nye medier med mere traditionelle undervisningsformer. Målet er at skabe en mere målrettet, mere motiverende, mere fleksibel og mere effektiv undervisning. Alt sammen mål, der går fint i tråd med det, som kendetegner ”Uddannelse 4.0”.

Kurser kan afvikles på mange måder
En af de centrale aktører i MOOCs-arbejdet på Absalon er ph.d. i uddannelsesforskning René B Christiansen, der i 20 år har været optaget af at undersøge, hvordan undervisere tilrettelægger undervisning med henblik på udviklingen af miljøer, der tilgodeser mange typer af studerende, der lærer på forskellige måder. En af hans seneste undersøgelser handler om studerendes læringsveje på et gratis MOOC-kursus i ”Åben Skole”, som ligger frit tilgængeligt for at kvalificere et tættere samarbejde mellem skoler og kulturliv. 

René B Christiansen fortæller:
”Vi har her udviklet et online-kursus, hvor underviserne tænkte, at de studerende ville gennemføre ved ind imellem at arbejde et par timer om aftenen over nogle måneder. Så ville der også være tid til at prøve noget af stoffet af i praksis, inden det afsluttende modul. Men vi kan se, at de studerende slet ikke valgte at bruge læringsmiljøet på den måde. De kæmper sig i stedet igennem hele stoffet i et enkelt modul på en dag eller to, og så er de færdige og ude igen”, fortæller René B Christiansen, der er overrasket over resultatet, men ikke ser noget problem i, at de studerende har valgt netop denne måde at lære på.

”De arbejder studieøkonomisk –  og formentlig på tidspunkter, hvor de har haft brug for kvalifikationerne - eller tid til at gå ind og arbejde med indholdet”, siger forskeren, der i det konkrete tilfælde også tænker, at det er praktisk, at der er tale om et frit tilgængeligt kursus med et stort materiale, hvor de studerende kan tilgå læringsmiljøet, når det passer ind i et travlt hverdags- og arbejds- eller studenterliv. Derfor kan den studerende altid vende tilbage og repetere fagligt indhold – eller dele det med andre, der deltager i et ”Åben Skole”-projekt.

Eksamen er nogle gange uvæsentlig – faglighed er væsentligt
En interessant erfaring i forbindelse med projektet er i øvrigt, at mange  af disse MOOC-studerende har vist sig ikke at være interesserede i at få et diplom for kurset. Den erfaring matcher meget godt det, som man oplever i udlandet. ”Hvis man er blikkenslager og skal lære at lave regnskab, så er det jo godt at besøge et læringssite for at få styr på økonomien, men et eksamensbevis har man måske ikke brug for”, siger forskeren, der mener, at det udfordrer uddannelsessystemets traditionelle forståelser og forretningsmodeller, og der derfor skal derfor udvikles nye forretningsmodeller, der kan understøtte denne type af kompetenceudvikling.

Undervisningsfag med individuel fokus
Der er dog stadig et marked for studerende, der har brug for et eksamensbevis for at kunne bevise deres kompetencer. Det gælder eksempelvis i forhold til den store opkvalificering af de danske lærere, som lige nu er i fuldt gang i hele Danmark. Målet med opkvalificeringen er, at man som lærer som hovedregel bør have kompetencer på det såkaldte ”undervisningsfag”-niveau. 

I den sammenhæng har Absalon produceret en lang række af særligt udviklede MOOCs, der indledes med at kortlægge lærernes kompetencer – for dermed at medtænke og legitimere, at professionelle lærere har en lang række kompetencer og viden om eksempelvis skole, fag og børn, så de ikke behøver at gennemgå et komplet pensum for at få ”undervisningsfag-kompetence”. Dermed kan den MOOC-deltagende lærer med disse kompetencer fokusere på de faglige emner, som vedkommende ikke mestrer og gå mere overfladisk henover de dele af faget, som evaluering og samtale med læreren har afsløret, at læreren allerede ved en hel del om. 

Lærere ignorerer MOOC-test
Alligevel har det vist sig , at testen ikke altid var så anvendelig, som man havde antaget, fortæller René B Christiansen:
”Test og samtale gav naturligvis viden om, hvor læreren skulle lægge sit fokus. Men mange har været utrygge ved, om en selvevaluering og en samtale kan afgøre, om man er god nok til et emne eller fagligt område til at kunne bestå eksamen. Derfor vælger mange studerende at engagere sig i alle dele af faget. Men jeg tror alligevel, at det har været godt at vide, hvad man skal studere særligt grundigt – og vi har også set at underviserne kan bruge disse evalueringer og samtaler til at danne sig en relativt kvalificeret forståelse af, hvad der skal fokuseres fagligt på i undervisningen allerede fra starten af”, siger forskeren. 

På den måde er erfaringerne et godt eksempel på, at vi nærmer os Uddannelse 4.0, der netop handler om, at man skal undersøge effekten af sin indsats og blive bedre til at bruge data til at ramme den studerendes behov. 
”Vi er ikke nået til den mængde datakraft og datamængder, der ventes under fremtidens ”Uddannelse 4.0”, og med så ny en tilgang til uddannelse, kan man måske godt forstå, at lærerne vælger at tage det fulde pensum. For de skal jo bestå en eksamen, der ikke frasorterer de spørgsmål, som MOOC’en har konkluderet, at de har styr på”, siger Rene B Christiansen, der i en ideel fremtid forudser, at tests givetvis vil blive langt mere præcise end i dag.

Kunstig intelligens
En stor udfordring i forhold til Uddannelse 4.0 er, at de mange data findes i forskellige systemer, der ikke taler særlig godt sammen. I fremtiden regner forskerne med, at endnu flere data vil være til rådighed. ”Data kan jo indsamles fra andet end vores computere. Man kan jo også forestille sig, at data indsamles fra eksempelvis redskaberne i gymnastikhallen, der kan overvåge, hvem der bruger hvilke redskaber på en hensigtsmæssig måde, siger René B Christiansen, der forudser, at data vil blive brugt til at lave et til stadighed mere fintmasket billede af, hvem vi er, og hvad vi har brug for. Det bliver en spændende opgave for underviserne at bruge al den viden fornuftigt”, siger René B Christiansen og tilføjer: 

”Der bliver mere end nogensinde før behov for en underviser, der kender de studerende godt og overvåger, hvordan de når til deres resultater og stiller spørgsmålstegn ved, om de er på rette vej. Den rolle har underviseren også i dag, men i fremtiden vil vejledningen til de studerende ske på et mere oplyst grundlag. Læreren vil så vide, at der ikke er grund til at finde en masse tunge tekster, hvis man kan se, at det er video eller podcast, der driver nysgerrigheden frem”, siger forskeren, der er overbevist om, at Uddannelse 4.0 medfører en håndsrækning til de svageste.

”Er du ikke så stærk skriftligt, kan en aflevering jo være at uploade en podcast eller en video. Derfor vil Uddannelse 4.0 absolut blive en fordel for de svage, som får nogle muligheder, der ikke fandtes tidligere”, siger han.

Bedre didaktisk beslutningsgrundlag
Rene B Christiansen fortsætter: ”Vi kan blive meget dygtigere til at understøtte de læringsveje, der virker bedst, og det kan vi allerede gøre nu ved hjælp af værktøjerne i eksempelvis MOOCs. Vi har i systemet adgang til at spørge undervisere om formålet med deres undervisningsform og se, hvad studerende vælger at gøre i et forløb – i hvert fald i det, som vi kalder data-mættede læringsmiljøer. Viser det sig eksempelvis, at ingen studerende ser vores læringsvideoer, mens de gerne vil læse tekster, kalder det jo på didaktisk refleksion. På samme måde kan man jo spore det, hvis de studerende konsekvent svarer forkert på en bestemt type af spørgsmål. Har vi så lavet læringsvejene godt nok, eller har det været muligt at køre udenom på et kritisk tidspunkt af uddannelsen”? Det handler ikke om at lave en masse nyt materiale, men at få indsigt i nogle af de processer i undervisning, som tidligere ikke har været særlig transparente – og denne indsigt kan bruges til at skabe bedre undervisningsdesigns og dermed bedre muligheder for at flere kan lære mere”. 

Menneskelig faktor vigtig
Men uanset data, så er det stadig af utrolig stor værdi at have et menneske bag, som systematiserer de studerendes læringsveje.
”Rettidig omhu er jo utroligt vigtigt, for man skal jo helst ikke nå helt frem til eksamen, inden nogen opdager, at de studerende styrer uden om en bestemt del af pensum. Her skal den gode underviser gå ind og stilladsere materialevalg, vejlede og gå i dialog med de studerende og redesigne undervisningen løbende, siger René B Christiansen. 

Rette information på rette tid
I sidste ende håber René B. Christiansen, at vi bliver meget dygtigere til at lære de rigtige ting på rette tid i vores karriere – og efter de strategier, der passer os bedst. Derfor bakker han også op om de tiltag, som Professionshøjskolen Absalon er i gang med på Administrationsbacheloruddannelsen, hvor der lægges op til, at man skal kunne uddanne sige på den måde, der passer bedst.

”Nogen lærer måske bedst ved at tage til en forelæsning, mens andre lærer mere ved at læse noget stof og løse nogle opgaver – derfor er en af de store udfordringer også at skabe gode muligheder for at designe for individualiserede læringsveje samtidig med at vi sætter fokus på lærende fælleskaber og kollaborative og konnektivisitske læreprocesser”, siger René B Christiansen. ”Man kan jo se det her på Absalon, hvor vi er ved at indrette videostudier og podcast-studier på vores campusser, vi laver flere og flere MOOCs, og underviserne bliver dygtigere og dygtigere til at mestre nye undervisningsformater”.

Etiske spørgsmål venter
Samtidig påpeger Rene B. Christiansen også, at der – sideløbende med den dataunderstøttede position om udvikling af undervisning og undervisningsdesigns, som han bekender sig til – forestår en kompliceret og nødvendig diskussion om etik og ejerskab og brug af al af data, der produceres. 
”Vi kan ikke vende ryggen til udviklingen. Disse ting er i gang og der er store didaktiske potentialer i forhold til at skabe bedre undervisningsmiljøer og styrke læreres didaktiske dømmekraft, men hele den etiske dimension om hvem der skal bestemme over hvilke data og hvad de må bruges til er helt uundgåelig og nødvendig, siger han.

Om René B Christiansen
René B. Christiansen er Ph.D. i uddannelsesforskning fra RUC og har arbejdet med uddannelsesdesign, pædagogik og didaktik i over 15 år. Han er oprindeligt uddannet folkeskolelærer. Og har udgivet en lang række af artikler om emnet, og har også udgivet flere bøger om lærerarbejde og digitale teknologier.

Cxense Display