Del

Søren Pind på UCSJ - og i "Adgang med Abdel"

Uddannelse til alle hjørner af Region Sjælland var på dagsordenen, da Søren Pind og Jacob Jensen besøgte University College Sjælland som den første professionshøjskole i Danmark. Besøget blev fulgt af et tv-hold fra ”Adgang med Abdel”, så nu får hele Danmark måske et indblik i livet på Campus Roskilde. Besøget er det første for ministeren på en professionshøjskole.

Professionshøjskolerne står for en stor del af den danske uddannelsessektor, så derfor blev alt nøje tilrettelagt, da University College Sjælland fredag den 17. marts fik muligheden for at lægge hus til sektorens første ministerbesøg. Her blev Uddannelsesminister Søren Pind på en travl formiddag sat ind i en række regionale uddannelsesproblematikker, der især handler om at få uddannelse ud i flere hjørner af Danmark. I den forbindelse fik han et indblik i sygeplejerskeuddannelsen og den skolebaserede læreruddannelse. Desuden fik han viden om den nyeste teknologi inden for digitale læringsmiljøer – et felt, hvor UCSJ er meget langt fremme. På mødet deltog også Jacob Jensen, der som bekendt stiller op til Regionsrådet for Region Sjælland.

Kritik af uddannelsesloft
Gæsterne fik ved besøget hilst på studerende, heriblandt fire udvalgte studerende fra fysioterapeut-, lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen. De havde alle forberedt sig og gav en kort præsentation af deres uddannelsesvalg og deres fremtidsdrømme. Her måtte de også lægge øre til kritik af regeringens politik ift. normeringer, uddannelsesloft og fremdriftreform. En af de fremmødte studerende fortalte, at hendes liv ville være gået i stå, hvis fremdriftsreformen havde været vedtaget, da hun søgte ind. Et emne som også Abdel Mahmoud spurgte ind til.

Besøg på patientøvelse
Ministeren viste stor interesse for indholdet af uddannelserne og de unges motivation.  Under besøget fik gæsterne også lejlighed til at se et ”Skills Lab”, der er et undervisningslokale, som er indrettet som en hospitalsstue, hvor de sundhedsstuderende kan træne i arbejdet i sundhedssektoren.
Til slut fik ministeren frokost med direktionen - med rektor Camilla Wang i spidsen. 

Udsendelsen i Adgang med Abdel kan ses her - så længe DR har det liggende i arkivet.

Konference med Professor Kenneth J. Gergen
En af psykologiens fremmeste tænkere – skaberen af teorien om socialkonstruktionisme og leder af The Taos Institute – professor Kenneth J. Gergen –…
Ingeniørstuderende søger studiejob
Kalundborg skal nu vænne sig til, at studerende på videregående uddannelser bor og studerer i byen. En vigtig del af deres ophold er økonomi og…
Nye e-bøger til udlån
Nu har du adgang til en hel række nyindkøbte e-bøger, som omfatter romaner og noveller til mellemtrinnet, udskolingen og gymnasiet.
Ernæringsstuderende hjalp kvinde på 160 kilo
Studerende fra Ernæring og Sundhed på Professionshøjskolen Absalon kan skabe store resultater i praksisfeltet. Det viste et nyligt forløb i Munkebo…
Undervisningsmaterialer til efterårets film i MSIB
Husk at hente det gratis undervisningsmateriale, hvis du har reserveret billetter til efterårets film i Med Skolen i Biografen.
Cxense Display