Del
Uge 2, 2020

Uge 2, 2020

Nye læremidler til udskolingen, som du kan reservere i ét eksemplar fra Informationssamlingen til din egen orientering:

Faglitteratur:

  • Amerikansk fodbold
    Serie: Fagklub - sort. Amerikansk fodbold handler ikke bare om fysik, men er også en meget taktisk sportsgren. Bogen giver en introduktion til spillet, nogle af dets mange regler samt fortæller om turneringerne, klubberne og stjernerne, deriblandt danskeren Morten Andersen.
  • Delt - en bog til unge om digitale sexkrænkelser
    Samling af interviews med unge, som er blevet udsat for digitale sexkrænkelser, og unge, som har været med til at dele billeder og film af krænkende karakter uden de involveredes tilladelser. Suppleret med udtalelser af forskellige eksperter fx psykologer, antropologer og rådgivere.
  • Den kolde krig
    Serie: Fagklub - sort. Indeholder: En farlig tid; Korea-krigen; Oprøret i Ungarn; Rumkapløb; Berlin-muren; Cuba-krisen; Thule-basen; Vietnam-krigen; Den kolde krig slutter; USA og Rusland i dag; Overblik.
  • Greb om læseprøven - Elevbog
    Serie: Greb om.
  • Greb om læseprøven - Lærervejledning
    Serie: Greb om.
  • Piloter
    Lix: 18. Serie: Fagklub - blå. Indeholder: Pilotdrømme; Uniform; At blive pilot; Flyveskoler; Piloter på job; Cockpittet; Tjek på flyet; Flyskræk; Kvindelige piloter; Overblik - en arbejdsdag som pilot.

Skønlitteratur:

  • Emil Blichfeldt: Hold gaden eller dø
    Lix: 13. Serie: Mellem rum. Vi er kun en armé tilbage. Vi er alt for få, men Stalins ordre er helt enkel: Red Stalingrad eller dø. Det gør vi. Især det med at dø. Men så længe der er liv, er der håb.
  • Marie Duedahl: Slut
    Lix: 08. Serie: #Ungletlæst. Marta og Billie har været bedste veninder siden nulte. Nu går de i 1.g. De kan dele alt med hinanden. Men de har et problem. Et stort problem. Et problem som kan ødelægge alt mellem dem.
  • Sara Ejersbo: Festival
    Lix: 15. Serie: Mellem rum. Det er Idas første møde med Roskilde Festival. Hun har glædet sig helt vildt til at høre masser af musik og møde masser af glade mennesker. Men mødet med Jacob får betydning for Idas oplevelse.
  • Sanne C. Hartvig: Forandret
    Serie: Novum (3). Science fiction. Mirko er en ny dreng i Freja og Maries klasse. Freja synes han virker lidt mystisk og vagtsom. Efter et indbrud hos Freja, hvor alt er gennemrodet, forsvinder Mirko sporløst. Er der en sammenhæng?
  • Trine Juul: Stiklinger
    Serie: Frit for fantasi. En novellesamling som kredser om grænser, der overskrides på mange forskellige måder, om kroppe der kommer på tværs og om mulighederne for en ny begyndelse.
  • Dorte Karrebæk: Man begraver de døde
    Serie: Billedroman. Efter morens død flytter drengen sammen med mormoren i et hus ved stranden. Drengen får mad og bolig, men ingen nærhed, trøst eller kærlighed. Han er helt alene i verden med en lille hund.
  • Jesper Wung-Sung: De tre små kinesere
    Serie: Billedroman. Kejseren i Kina sender bud efter tre udvalgte kinesere, Tjung, Tjang og Tjing, der må rejse ud for at finde en digter, der kan underholde kejseren med historier. De tre har travlt. Hvis ikke det lykkes, får de nemlig hovederne hugget af.
  • Daniel Zimakoff: Sanders nye papliv
    Lix: 20. Serie: Læs løs (10). Sander er blevet "deporteret til Sjællands røvhul" - sådan føler Sander i hvert fald efter, at han og moren er flyttet fra København for at bo sammen med morens kæreste og hans søn. Heldigvis bliver han hurtigt venner med pigen Alba.

Sådan gør du:

  1. Klik på et link ovenfor, så kommer du til mitCFU.
  2. Log på med dit UNI-login.
  3. Læg læremidlet i din kurv ved at klikke på den grønne kurv med et blåt plus. 
  4. Se alle læremidler i din kurv ved at klikke på den store grønne kurv med et grønt tal.
  5. Overfør læremidlerne til Dantek Booking for at reservere dem, som du plejer.

Har du spørgsmål om at reservere? Kontakt Informationssamlingen på infocfu@pha.dk eller tlf. 7248 1920.