Del

Uge 23, 2019

Nye læremidler til mellemtrinnet, som du kan reservere i ét eksemplar fra Informationssamlingen til din egen orientering:

Faglitteratur:

  • Bomuldshund
    Lix: 09. Serie: Tæt på-serien (niveau 1). Om den populære selskabshund Coton de Tuléar, som også kaldes bomuldshund.
  • Hvaler
    Serie: Min første bog - dyr og planter. Indeholder: Store og små; Tænder og barder; Op efter luft; Skabt til at svømme; Varme og kulde; Fjender.
  • Isbjørne
    Lix: 16. Serie: Fakta - mini. Om isbjørnens levevis, og hvordan den svømmer, jager og passer sine unger.
  • Jorden
    Lix: 19. Serie: Jeg læser - teknik og videnskab. Indeholder: Jorden er en planet; Vores solsystem; Da det hele begyndte; Den nye jord; Jordens indre; Den levende planet; Det første liv; Større og større; De store øgler; En ny begyndelse; Fra abe til menneske; Én stor familie; Jorden går under; Liv i rummet.
  • Mikkel Hansen
    Lix: 18. Serie: Fakta - maxi. Om håndboldspilleren Mikkel Hansens (f. 1987) karriere.
  • Læs! Læs! Læs! - 5. klasse - fællesbog
    Med udgangspunkt i uddrag af både skøn- og faglitterære tekster, introduceres eleverne til forskellige læsestrategier, som de kan anvende ved læsning i selvvalgte bøger.
  • Læs! Læs! Læs! - 5. klasse - lærervejledning
  • Læs! Læs! Læs! - 5. klasse - læsescrapbog
  • Spejder
    Lix: 18. Serie: Jeg læser - dig og din verden. Indeholder: Hvad er spejder?; Mange slags spejdere; Udstyr; De første spejdere; Musik og sang; Sommerlejr; Kristendom; Dolk; Natur; Søspejder; En spejderø; Spejdere i hele verden; FDF; Fakta.
  • Den store panda
    Serie: Store vilde dyr. Vild med viden (14a). Om pandaens levevis og levesteder.
  • Svømning
    Lix: 20. Serie: Jeg læser - sport. Indeholder: Sport i vandet; Guld til Pernille; Svømmebassinet; En stjerne fra Danmark; Svømning for børn; Verdens bedste; Svømme i havet; Udspring; Sport i vandet; Lille Inge; Udstyr; Svømning med handicap; Fridykning; Rekorder.
  • Tour de France
    Serie: De små fagbøger. Indeholder: Frankrig rundt; De første løb; Bartali og Coppi; Anquetil; Stjerner og vandbærere; Doping; Kannibalen; Berømte bjerge; Hinault og LeMond; Trøjer i alle farver; Danske ryttere; Ørnen fra Herning; Nye talenter; Tilskuerne; En fremtid uden snyd?; Statistik. 
  • Vandrefalk
    Lix: 09. Serie: Tæt på-serien (niveau 1). Om verdens hurtigste rovfugl vandrefalken: bl.a. dens levevis, redebygning, gode flyveevne og yngelpleje.

Skønlitteratur:

  • Kirsten Ahlburg: Ellas kamp
    Lix: 08. Serie: Ella og bandet (5). Ella har skrevet en rap til bandet "Eight Ears". Hun glæder sig til at præsentere den for de andre piger i bandet. Karla har også skrevet et nyt nummer, og de to piger kommer op at toppes.
  • Kirsten Ahlburg: Ella på gågaden
    Lix: 08. Serie: Ella og bandet (6). Ella foreslår pigerne i bandet "Eight Ears", at de skal spille på gågaden for at tjene penge til is. Det er pigerne med på. Det går også fint, indtil to betjente dukker op.
  • Marie Duedahl: Finn ser en fasan
    Lix: 05. Serie: Lyn (2). Finn og Bo går tur i en skov. De ser en fasan. Bo vil fange fasanen. Han vil have en fjer. Men Finn kan lide dyr. Han vil redde fasanen. Kan han det?
  • Marie Duedahl: Ivan i en kran
    Lix: 07. Serie: Lydret (3). Ivan er med far på arbejde på en byggeplads. Han får lov til at komme op i en kran. Det er højt oppe, og han kan se hele verden.
  • Marie Duedahl: Milo ser en hane
    Lix: 06. Serie: Lyn (2). Milos nabo har en hane. Den kommer ind i Milos have i løb og gemmer sig i busken. Hanen løber væk fra naboen, for han har en økse i hånden. Da hanen galer, bliver Milo nervøs for hanens liv.
  • Marie Duedahl: Vega er vild med stil
    Lix: 05. Serie: Lyn (3). Vega er vild med tøj og sko. Hun skifter tit til en ny stil, og hver gang griner hendes bror, Viggo, ad hende. Kan Vega mon bestemme sig for én bestemt stil?
  • Annemette Gravgaard Larsen: Ulveland
    Ibrahim stikker af fra asylcentret. I skoven møder han den jævnaldrende Lasse, der er på sporet af en ulv. De bliver venner selvom de er forskellige, og hver især har noget, de er på flugt fra.
  • Sanne C. Hartvig: Flygtet
    Serie: Novum (2). Science fiction. Freya er forelsket og glæder sig til at overraske kæresten Gustav på hans fødselsdag, men en alvorlig ulykke sætter en brat stopper for alle planer. Gustav ligger i koma og ingen ved hvorfor.
  • Mette Hegnhøj: Mig Mona altid i træsko (røde)
    Serie: Billedroman. Nogle gange er hun tavs, andre gange råber hun og er udadreagerende. Har Mona mistet troen på de voksne? På livet? Når Mona trænger til at slippe for verden, gemmer hun sig i et eventyrligt univers - en glaskugle med sne.
  • Merete Pryds Helle: Min øjesten
    Serie: Billedroman. Min søster lægger sit glasøje i vinduet, inden hun sover. Det er min skyld, at hun har det. Men mor, far og søster siger, det ikke er rigtigt. Min søster ser med sit glasøje, og far har vist glemt at se mor.
  • Anne Hjernøe: Milles nye ven
    Mille synes det er kedeligt at være i skole og SFO når veninden Sofie er syg. Mikkel er en ny dreng der skal starte i klassen, og Mille skal bage pizza sammen med ham i SFO'en. Bliver det mon et nyt venskab?
  • Jim Højberg: Truck Troels - Troels kører traktor
    Lix: 14. Serie: Truck Troels (3). Troels er på ferie hos onkel Jan, som er landmand og har en stor traktor. Troels får lov til at hjælpe med at pløje marken med den store traktor.
  • Jim Højberg: Truck Troels - Troels kører veteranbil
    Lix: 14. Serie: Truck Troels (4). Troels er med sin far ude at se på veteranbiler, og Troels får lov at køre med på en tur i en meget speciel sportsvogn - hvordan mon den tur går?
  • Jim Højberg: Truck Troels - den gyldne BMW
    Lix: 14. Serie: Truck Troels (5). Troels kører både i politibil, i Falckbil og i brandbil, fordi han er med til at finde "den gyldne BMW", som er blevet stjålet fra en af hans fars venner. Mon de finder bilen?
  • Jørn Jensen: Nora får fidus-bamsen
    Lix: 08. Serie: Nora (1). Nora skal med sine veninder til håndboldkamp, hvor de skal møde det stærke hold fra Højby, som har en super høj og stærk pige på deres hold. Mon de kan klare det?
  • Jørn Jensen: Nora træner straffe
    Lix: 08. Serie: Nora (2). Nora brænder et straffekast i en vigtig kamp. Inden den næste kamp træner hele holdet straffekast - mon det hjælper? Vil Nora kunne score på straffe i næste kamp?
  • Jørn Jensen: Nora bliver skadet
    Lix: 08. Serie: Nora (3). Nora dribler op ad banen og skal lige til at skyde, da hun pludselig vrikker om på foden. Det gør vildt ondt - mon Nora er kommet alvorligt til skade? Og kan holdet klare sig uden Nora?
  • Jørn Jensen: Noras nye finte
    Lix: 08. Serie: Nora (4). Noras venner har set en kamp med de voksne fra deres klub, og der så de en smart finte, hvor modstanderens forsvar blev snydt. Det vil Noras hold også gerne kunne. De øver, men mon det vil fungere i en rigtig kamp?
  • Puk Krogsøe: Frøen
    Lix: 09. Serie: My og Otto passer dyr (1). My og Otto har lavet et firma, der passer dyr for folk - da de gerne vil tjene nogle penge. My slår fingeren så Otto bliver nødt til at fodre frøen Hubert - hvilket ikke huer ham for meget.
  • Puk Krogsøe: Den store edderkop
    Lix: 12: Serie: My og Otto passer dyr (3). Sådan en stor edderkop er nu noget ulækker, og sådan en skal My og Otto passe i deres dyrepasserfirma - men det lykkes ret godt, og de bliver enige om at de kan passe alle slags dyr - også de farlige.
  • Mina Lysted: Alfred og blåhvalen
    Drengen Alfred er bange for mange ting, men mest af alt for at skulle læse højt for hele klassen. Så hvordan mon det går, da han får til opgave at skrive om blåhvalen og bagefter læse opgaven højt?
  • Lene Møller: Trolde i Ådal
    Serie: Læs løs (3 - lydret). Ræve i Ådal (3). De tre trolde i Ådal fanger Mor Ræv, fordi de vil bruge hendes pels. Men pelsen er dårlig, så de vil holde hende fanget, indtil pelsen er blevet fin.
  • Lise J. Qvistgaard: Det stjålne æg
    Lix: 08. Serie: Arktia (1). Fantasy. Da Anori og hans søster Natuq er ude og lede efter den sjældne sten mannik, møder de en drage. Dragen har fået stjålet sit æg og har brug for deres hjælp. Men kan de hjælpe dragen? Og tør de?
  • Lise J. Qvistgaard: Ravnens rede
    Lix: 08. Serie: Arktia (2). Fantasy. Anori kravlede hen mod ravnenes rede. Kulden bed i hans kinder, og der var meget langt ned, men han måtte videre. Han måtte have fat i den magiske amulet. Så hørte han ravnene. De kom hen mod ham.
  • Camilla Wandahl: Rosa & Tot
    Lix: 17. Serie: God læsestart. Hundeklubben (1). Rosa har det svært med de andre piger i klassen. Den eneste ven i verden lige nu er hendes hund, Tot. Rosa møder Anton og hans hund Santo ved hundetræning. Rosas hund Tot kunne godt trænge til at komme på holdet.
  • Camilla Wandahl: Anton & Santo
    Lix: 17. Serie: God læsestart. Hundeklubben (2). Anton går til træning med sin hund, Santo. Men han kommer i en knibe, da han skal spille fodboldkamp samme dag, der er agilitystævne. Men Rosa er hans ven, der hjælper med at få problemet løst.

Sådan gør du:

  1. Klik på et link ovenfor, så kommer du til mitCFU.
  2. Log på med dit UNI-login.
  3. Læg læremidlet i din kurv ved at klikke på den grønne kurv med et blåt plus. 
  4. Se alle læremidler i din kurv ved at klikke på den store grønne kurv med et grønt tal.
  5. Overfør læremidlerne til Dantek Booking for at reservere dem, som du plejer.

Har du spørgsmål om at reservere? Kontakt Informationssamlingen på infocfu@pha.dk eller tlf. 7248 1920.

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display