Del

Uge 37, 2018

Nye læremidler til udskolingen, som du kan reservere i ét eksemplar fra Informationssamlingen til din egen orientering:

Skønlitteratur:

  • Lone Elmstedt Bild: Hvis bare det var en drøm. Olgas veninde kommer ud for en frygtelig ulykke. Snart dukker den mystiske pige Sif op, og noget tyder på, at hun ved alt om Olga og hendes inderste tanker.
  • Marie Duedahl: Jeg er døden. Lix: 05. Serie: #Ungletlæst. Gaia synes ikke, Theo er tjekket nok til hende, men Theo er vild med Gaia. Gaia lægger en ond plan for, hvordan hun kan få fred for Theo, men hvad er det hun planlægger?
  • Marie Duedahl: Lily og Rose. Lix: 05. Serie: Hip (5). Lily og Rose lever under meget forskellige vilkår. Rose har ingen veninder og er ensom. Lily har det svært med fraværende forældre og et meget anstrengt forhold til tvillingebroren. Men måske de kan vinde hinandens fortrolighed?
  • Natasja Erbillor: Ræs. Lix: 09. Serie: Hip (10). Jack er ved at rode sig ud i noget skidt. Hvis politiet snupper ham én gang til, får han en plet på straffeattesten. Men han kan ikke holde sig fra det bilræs på havnen, for der kommer Sofie.
  • Lars Kramhøft: Bionic. Lix: 20. Serie: Læseklub (sort - middel). Science fiction. Vi er midt i fremtiden. Akin stjæler gammelt elektronik fra lossepladsen for at overleve, selvom han risikerer at få strålesyge. En aften falder en pige ud af et tog og lander foran Akin. Det bliver begyndelsen på noget nyt.
  • Nanna Kühle: På mål for Amir. Malik er målmand for sit fodboldhold. En dag dukker Amir op, og tager hans plads. Hvad skal Malik nu gøre? Holde op med at spille fodbold? Kæmpe for sin plads? Hjælpe Amir og blive hans nye ven?
  • Sara Lundberg: Fuglen i mig flyver, hvorhen den vil. Historien om den svenske kunstner Berta Hansson (f. 1910) og hendes vej væk fra familiegården og ind i livet som kunstner.
  • R. L. Stevenson: Skatteøen (ved Martin Svensson). Lix: 21: Serie: Læs en klassiker. Drengen Jim bliver rodet ind i et hæsblæsende eventyr på jagt efter en forsvunden sørøverskat.
  • Jesper Wung-Sung: Den uægte. Tegneserie - graphic novel. Tempofyldt grafisk roman om løb, store ambitioner, kærlighed og bedrag.

Sådan gør du:

  1. Klik på et link ovenfor, så kommer du til mitCFU.
  2. Log på med dit UNI-login.
  3. Læg læremidlet i din kurv ved at klikke på den grønne kurv med et blåt plus. 
  4. Se alle læremidler i din kurv ved at klikke på den store grønne kurv med et grønt tal.
  5. Overfør læremidlerne til Dantek Booking for at reservere dem, som du plejer.

Har du spørgsmål om at reservere? Kontakt Informationssamlingen på infocfu@pha.dk eller tlf. 7248 1920. 

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display