Del

Uge 37, 2018

Nye læremidler til indskolingen, som du kan reservere i ét eksemplar fra Informationssamlingen til din egen orientering:

Faglitteratur:

  • En killing i huset. Lix: 13. Serie: Fakta - mini. Indeholder: En ny familie; Her bor jeg; Mor!; Skarpe kløer; Modig og fræk; Ud at fange mus; Hvad skal killingen hedde?
  • Kroppen. Lix: 19. Serie: Jeg læser - teknik og videnskab. Indeholder: Din krop; Hjerne; Skelet; Muskler; Nerver; Hjerte; Lunger; Mave og tarme; Hud; Øjne; Ører; Den fantastiske krop; Pas på din krop; Mere end krop og hjerne?
  • Plast i havet. Lix: 17. Serie: Fakta - maxi. Indeholder: Maven fuld af plast; Mange slags; Meget små stykker; Mange år i naturen; Affald i floden; Øer af plast; Sikke en dejlig gople; Haps!; Plast i din mave; Rundt om Danmark; Saml det op!; Brug hovedet; Fra gammelt til nyt; Gode råd.
  • Små hunde på job. Lix: 08. Serie: Fakta - mini. Indeholder: Passer får; Fang rotten!; Ud med dig!; Find det dyr!; Dygtig!; På besøg; En lille alarm.

Skønlitteratur:

  • Kirsten Ahlburg: Mini Mons. Lix: 06. Serie: Rim. Mini Mons er en øgle på næsten fire tons, han spiser både hest og ko. En dag finder han en nøgle, det er lige noget for en øgle. Nu skal han bare finde det rigtige nøglehul.
  • Kirsten Ahlburg: Sif får en ven. Lix: 04. Serie: ABC-lydret (B). Sif er ensom og vil have en ven. Mor siger, at hun skal finde en mus, men så møder Sif en gås.
  • Marie Duedahl: Alma og Alfred siger A. Serie: Hej ABC - A. Billedbog. Mange ord begynder med A, som ananas, akvarie og albue. Mens de spiser aftensmad driller Alma Alfred, så han kommer til skade og må på skadestuen, men heldigvis er Alfred snart tilbage.
  • Marie Duedahl: Betty og Bertram siger B. Serie: Hej ABC - B. Billedbog. Mange ord begynder med B, som besøg, bille og ballade. Betty og Bertram besøger Bedste og gemmer en bille fra haven i hendes brilleetui. Men Bedste kan også drille og laver billesuppe.
  • Marie Duedahl: Byg en bil, far. Lix: 05. Serie: Lyn (3). Ali og hans far bygger en sæbekassebil. Alis ven Tor vil også have en bil. Tors far hjælper Tor med at bygge en bil, men den er større end Alis bil. Hvad mon Ali og hans far nu gør?
  • Marie Duedahl: Cæsar og Cirkeline siger C. Serie: Hej ABC - C. Billedbog. Mange ord begynder med C, som cykel, cement og cirkus. Cæsar og Cirkelines nye cykler havner under en bunke cement. Mon hunden Champignon også ligger under cementen?
  • Marie Duedahl: Fie ser en fe. Lix: 04. Serie: Lyn (1). Fie og Kaj går en tur, og Fie ser en fe. Kaj ler. "Ha! Det er en myg!".
  • Marie Duedahl: Leo i en lastbil. Lix: 06. Serie: Lyn (1). Leo skal møde sin nye papfar Bo. Alt ved ham er forkert, lige indtil Leo ser Bos store lastvogn, så er han pludselig god nok.
  • Marie Duedahl: Pia ser en pil. Lix: 04. Serie: Lyn (1). Pia leger med sin ven Wu. Wu får fat i en pil. Pilen er tæt på Pia. Pas på, Pia!
  • Marie Duedahl: Pil er væk fra mor. Lix: 04. Serie: Lyn (1). Pil går tur i skoven med sin mor, men pludselig er de kommet væk fra hinanden. Heldigvis ser Pil sine spor og finder tilbage til mor.
  • Marie Duedahl: Silas er spion. Lix: 04. Serie: Lyn (3). Far tager i Bilka, og siger, at Silas skal gøre rent. Det vil Silas ikke, han vil lege spion. Han kaster sig ud i legen, og da han opdager en indbrudstyv hos naboen, giver legen lige pludselig mening.
  • Marie Duedahl: Sæt ikke ræven til at vogte gæs. Lix: 10. Serie: Klog på ordsprog. Viggo elsker slik og kager. Det gør hans far også. Viggo har tre små søstre, der kan finde på hvad som helst. Hvem kan passe på Viggos pose slik med Blå Ugler, mens han spiller kamp?
  • Marie Duedahl: Tex gør. Lix: 02. Serie: Lyn (1). Bo har en hund, der hedder Tex. Tex kan godt lide at gø, hver gang den ser en kat. Bo giver Tex et kødben og får ro. Lige indtil Tex ser en ny kat.
  • Marie Duedahl: Tim får en tus. Lix: 04. Serie: Lyn (1). Tim får en sort tus og begynder at tegne og male på mor, far og hans søster, Tea.
  • Marie Duedahl: Vitus får en hund. Lix: 04. Serie: Lyn (2). Vitus og Ella vil have en hund. Vitus vil have en stor, stærk hund, der skal hedde Brutal. Ella vil have en lille hund med sløjfe på. Vitus får sin vilje. Men måske kan Ella få omdøbt Vitus til Barbie?
  • Anja Gram: Molle får en ny jakke. Lix: 05. Molle tænker, om Liva og de andre piger i klassen også vil synes om hendes valg af ny jakke. Moster Nille har også fået ny jakke. Molle synes, hendes jakke med zebra- og leopardprint er grim. Men moster Nille synes, den lige passer til hende.
  • Birgitte Krogsbøll: Den fnuggede himmel-pop-trompet. Billedbog med rim og lister om dyr, begreber og nyopfundne navneord, der kan slås op i en alfabetisk emneoversigt.
  • Marianne Randel Søndergaard: Hvem roder her? Lix: 12. Serie: Maxi rim. Billedbog med rimet tekst. Hvem mon det er, der ikke kan finde ud af at rydde op efter sig i parken? Hver morgen flyder det med skrald, og Kaj er ved at blive godt gal i skralden over alt det roderi. Men måske er det slet ikke menneskene, der er nogle rodehoveder?
  • Marianne Randel Søndergaard: Ib har pip. Lix: 07. Serie: Rim. Ib er en lille fårehund. Han passer får sammen med to store hunde, som bare lægger sig til sove, da det bliver aften. Det viser sig, at der er bedst at være lille og vågen, i stedet for stor og doven.

Sådan gør du:

  1. Klik på et link ovenfor, så kommer du til mitCFU.
  2. Log på med dit UNI-login.
  3. Læg læremidlet i din kurv ved at klikke på den grønne kurv med et blåt plus. 
  4. Se alle læremidler i din kurv ved at klikke på den store grønne kurv med et grønt tal.
  5. Overfør læremidlerne til Dantek Booking for at reservere dem, som du plejer.

Har du spørgsmål om at reservere? Kontakt Informationssamlingen på infocfu@pha.dk eller tlf. 7248 1920. 

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display