Del

Uge 46, 2018

Nye læremidler til indskolingen, som du kan reservere i ét eksemplar fra Informationssamlingen til din egen orientering:

Faglitteratur:

  • Danske gamere
    Lix: 20. Serie: Fakta - maxi. Indeholder: Gamere i Danmark; CS:GO, LoL og Dota 2; Nicolai 'dev1ce' Reedtz; Astralis; Markus 'Kjaerbye' Kjærbye; North; Michaela 'mimi' Lintrup; Piger, der gamer; Johan 'NOtail' Sundstein; Jesper 'Zven' Svenningsen; Finn 'karrigan' Andersen; Kristian 'k0nfig' Wienecke; Mange penge; Gamer-nicks.
  • Fodbold
    Lix: 20. Serie: Jeg læser - sport. Indeholder: Jubel; Hvad er fodbold?; Banen; Fodbold i gamle dage; Dommer; Fodbold for børn; Udstyr; Danmarks bedste; En stor stjerne; Skolefodbold; Verdens bedste; Parken; Spil og fodboldkort; Rekorder.
  • Halloween
    Lix: 15. Serie: Faktisk! Indeholder: Vi elsker halloween; Overtro og leg; De dødes aften; Den første halloween; Halloween i Danmark; Græskar; Fest med uhygge; Zombie, heks og monster; Slik eller ballade; Fakta om halloween.
  • Jaguar
    Serie: Min første bog. Indeholder: En stor kat; Et rovdyr; Stærke kæber; Unger; Fjender; Sort jaguar.
  • Jul
    Lix: 22. Serie: Jeg læser - dig og din verden. Indeholder: Hvorfor holder vi jul?; Et barn i en stald; Julepynt; Advent; Traditioner; Juleaften; Juletræet; Vi synger; I kirke; God mad; Julemanden; I gamle dage; De hellige tre konger; Jul i andre lande.
  • Liv - den fantastiske historie om evolution
    Historien om, hvor alt levende kommer fra, og hvordan mennesket er opstået og har udviklet sig gennem millioner af år.
  • Mbappé
    Lix: 19. Serie: Fakta - maxi. Indeholder: Bedst i verden; Vildt god; Far var træner; Alle spiller bold; Bander og fodbold; Sjov stil; Et stort talent; En særlig jubel; Helt sin egen; Det er han god til; Meget hurtig; Hurtige fødder; Mbappé mod Messi; Mange penge.
  • Mbappé
    Lix: 20. Serie: Jeg læser - sport. Indeholder: Mål!; Guld; Ung; Dreng; Afrika; Helt; Frankrig; Træner; Angriber; Paris; Nike; Gave; Verdens bedste; Nye mål.
  • Mountainbike
    Lix: 17. Serie: Jeg læser - sport. Indeholder: Hvad er det?; Mange slags løb; Den første mountainbike; Udstyr; Mountainbike for børn; Et vildt løb; Danmarks største stjerne; Danmarks næste stjerne; Højeste fart; Verdens bedste; Et stort løb; Trials; Spil og legetøj; Vilde stunts og rekorder. 
  • New Zealand
    Lix: 22. Serie: Jeg læser - folk og lande. Indeholder: New Zealand; Naturen; Den urolige jord; Klima; Maorierne; Europæerne; Dyreliv; Kiwi; Pung-rotter; Hvaler; Pingviner; Får; Bungee-jumping; Hobbitternes land.
  • Puma
    Serie: Min første bog. Indeholder: En stor kat; Stærke ben; Et rovdyr; Unger; Fjender; Et truet dyr.
  • Vi holder Halloween
    Serie: Digilæs. Tid - mini B. APP-bog (nr. 19). Hvordan kan man fejre halloween? Hvordan pynter man op? Hvad kan man lave?

Skønlitteratur:

  • Kirsten Ahlburg: Ad, det er tis
    Lix: 05. Serie: RAP (4). Lea skal i Ree Park med mor og far. Lea elsker at se på dyr, specielt er hun vild med aberne, der er sjove. Lea drømmer om at få alle aberne med hjem. Men aberne opfører sig ikke helt som ventet.
  • Kirsten Ahlburg: Benny Bjørn
    Lix: 07. Serie: Rim. En rimet fortælling om den ensomme bjørn Benny. Benny er så ensom, at den kun kan få venner ved at fange dem. Tyve venner fanger Benny. Men så stikker en af dem af.
  • Kirsten Ahlburg: Dan og et ur
    Lix: 04. Serie: RAP (3). Da far går ind til naboen med to øl, vil Dan overraske far ved selv at bore hullet og få uret sat op. Men han må bore mere end et hul, inden han får uret sat op på væggen. Historien er fortalt med ord der højst har tre bogstaver.
  • Kirsten Ahlburg: Hr. Ræv får tæv
    Lix: 05. Serie: Rim. Rimet fortælling. Kanin har en bod. Den er bare så god. Der kommer kunder mange. Køerne er lange. Men hr. Ræv vil ikke købe. Han vil hellere løbe. Og spise kunder store som små. Spise alt som han kan få. Vil det mon gå?
  • Kirsten Ahlburg: En ko bag et træ
    Lix: 04. Serie: RAP (4). Tim og hans far går en tur i skoven. Tim opdager nogle køer i skoven, men far vil ikke tro på ham.
  • Kirsten Ahlburg: Må vi se tv?
    Lix: 03. Serie: RAP (2). Pi og Le må ikke se tv i en forretning i byen, men far siger ja, efter de er kommet hjem.
  • Kirsten Ahlburg: En ny pc
    Lix: 04. Serie: RAP (2). Jo kommer til at tabe Ibs nye pc i wc'et, men heldigvis får Ib en ny pc.
  • Kirsten Ahlburg: Ti øl i en å
    Lix: 04. Serie: RAP (2). Dy og Bo er på fisketur og får ti øl på krogen, som de giver til de voksne. Til gengæld får Dy og Bo is.
  • Kirsten Ahlburg: Tor og Ali i et hav
    Lix: 05. Serie: RAP (4). Ali er med Tor og hans forældre på tur. De skal sove i telte, og de skal også i havet. Ali og Tor sætter telt op, og derefter styrter drengene i bølgerne, men de kender ikke til havets kræfter.
  • Birgitte Bregnedal: Er Gloria syg?
    Lix: 10. Serie: Læseklub (blå - svær). Gry er altid sammen med sin pony Gloria. Gry bliver bekymret, da gjorden ikke længere passer, og Gloria hverken vil trave eller galopere på en ridetur i skoven. Hvad er der galt med Grys pony?
  • Marie Duedahl: Ditlev og Dagmar siger D
    Serie: Hej ABC (D). Billedbog. Ditlev ønsker sig en dinosaur og Dagmar en drage. Far mener, de kan få en dværgkanin og en dværghamster. Men hvad med en dalmatinerhund? En ABC-fortælling med bogstavet D.
  • Marie Duedahl: Luna er vild med lys
    Lix: 05. Serie: Lyn (2). Luna elsker lys, især lys til jul. En dag går far og Luna i gang med at hænge julelys op på et træ i haven. Luna og far synes, det er meget flot, og sammen spreder de julelys på Åvej.
  • Marie Duedahl: Mø er fin
    Lix: 04. Serie: Lydret (1). Mø og mor skal til bal, så de skal være fine i tøjet. Da Mø ser en mus, løber hun ud og møder en masse dyr. Men hvad sker der med det fine og rene tøj ude ved dyrene?
  • Marie Duedahl: Pedro er pirat
    Lix: 05. Serie: Lydret (3). Pedro er pirat, han har træben, en stor sølvskat og en matros med klap for øjet. Selma er også pirat, hun har en klo af metal, en kanon og en matros, der hedder Lisa. Selma og Lisa vil have Pedros sølvskat.
  • Natasja Erbillor: Ida og Sweet Girls
    Lix: 09. Serie: Ida går til dans (2). Ida og pigerne er klar til dans. De venter kun på deres træner. Så kommer træneren. Hun har en god nyhed. De skal med til DM i dans. Kan de nå at blive klar?
  • Peter Gotthardt: Ridder Ruf på eventyr - de røde røvere
    Lix: 09. Serie: Fantasy for dig (3). Ridder Ruf på eventyr (2). Fantasy. Ridder Ruf og hans væbner Drøj er altid på jagt efter eventyr. En dag ridder de ind på en kro, desværre bliver Ruf narret af en røver, som stjæler hans sværd og kidnapper kromutterens søn.
  • Katrine Marie Guldager: Mister Georg - Georg bliver flov
    Serie: Mister Georg. Momse er ikke helt sig selv, syntes Georg, en dag hun følger ham i skole. Hun råber og skælder ud. Georg bliver flov og vil ikke følges med Momse mere. Men kan te og snak sammen gøre dem begge i bedre humør?
  • Susanna Hartmann: Nu er det jul igen
    Lix: 05. Kit og hendes mor skal til at fejre jul sammen, men så får Kit øje på Ove, som går alene ude i sneen og kulden. Hvad mon Kit så gør?
  • Marianne Randel Søndergaard: Åse elsker støj og møg
    Lix: 06. Serie: Rim. En rimet fortælling om Max og hans mor, der bor i et hus i fred og ro. Men så flytter måren Åse ind. Huset er pludselig fyldt med møg, og der er masser af støj. Kan de slippe af med Åse?
  • Maud Roegiers: Tager mig tid
    Billedbog om at tage sig tid til at være i nuet, til at mærke et knus og til at mærke sine følelser. Hver side kan lægge op til samtale om, hvad det egentlig vil sige at eksempelvis føle glæde.
  • Lotte Salling: Opførsel i familien Op & Ned - ude og hjemme
    Billedbog med rimet tekst om god opførsel. Er det i orden at lyve? Skal man hjælpe hinanden? Og må man godt bande?
  • Lotte Salling: Rim med familien Op & Ned - antonymer
    Billedbog. Hvad er op, og hvad er ned og ret og vrang? Og er det nu rigtigt, at man i sit liv kan være både tung og let? Men det er sikkert, at når man græder, så tuder man også. Rim, synonymer, antonymer.
  • Dorte Schou: Bandet, piger og en brugt hund
    Lix: 19. Serie: Læs løs (10). Otto, Thilde, Rasmus og Adam har deres eget band. De skriver både tekst og musik. Otto starter på musikskole og møder Lina fra parallelklassen. Desuden har Otto og hans lillebror købt en hund på et loppemarked. Otto har nok at se til.
  • Brian P. Ørnbøl: Lea og Artur bygger en ubåd
    Lix: 10. Serie: Lea og Artur. Lea og Artur er ved vandet. De får lyst til at bygge en ubåd. De finder nogle røde rør og får den blå robot til at hjælpe. De sejler ned under vandet og møder stor farlig haj.
  • Brian P. Ørnbøl: Lea og Artur og skrumpe-vokseren
    Lix: 10. Serie: Lea og Artur. Lea og Artur ser en stor myretue med røde myrer. Bare de kunne komme ind i tuen og se. Heldigvis kan den blå robot hjælpe med at bygge en skrumpe- og voksepistol.

Sådan gør du:

  1. Klik på et link ovenfor, så kommer du til mitCFU.
  2. Log på med dit UNI-login.
  3. Læg læremidlet i din kurv ved at klikke på den grønne kurv med et blåt plus. 
  4. Se alle læremidler i din kurv ved at klikke på den store grønne kurv med et grønt tal.
  5. Overfør læremidlerne til Dantek Booking for at reservere dem, som du plejer.

Har du spørgsmål om at reservere? Kontakt Informationssamlingen på infocfu@pha.dk eller tlf. 7248 1920. 

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display