At åbne døren til fællesskabet

Hvis børn og unges interesser tages seriøst, og de selv er med til at skabe kreative produkter, så vokser den fælles identitet.

Det er noget af det, som docent Mikkel Snorre Wilms Boysen, Center for Pædagogik på Absalon, har dykket ned i i sin forskning omkring, hvad der skal til for, at man kan fremme fællesskaberne i den pædagogiske praksis.

”Jeg har blandt andet fulgt arbejdet, de laver i Klub Roskilde, som gennem mange år har arbejdet systematisk med at skabe fællesskaber, hvor det er musikken, der er omdrejningspunktet,” fortæller Mikkel Snorre Wilms Boysen.

I Klub Roskilde Øst valgte de at bruge musikken, blandt andet fordi den tilbyder mange forskellige rolle til deltagerne, som for eksempel publikum, de udøvende, og dem der organiserer events. For at gøre det attraktivt for børnene og de unge, satte de samtidig den faglige barre højt, forklarer Mikkel Snorre Wilms Boysen.

”På den måde skabte Klub Roskilde et miljø med nogle rigtig stærke kræfter, både pædagogisk og musikalsk, og skabte et inspirerende sted, hvor man kan få støtte til at udfolde sig.”

Udvider identiteten

Mikkel Snorre Wilms Boysen forklarer, at en af de ting, de især har stor succes med i Klub Roskilde er at skabe produkter, musik, som de tager meget seriøst – både børnene og de unge, men også de voksne og pædagogiske kræfter.

”Det er det samme som at sige, at vi tager vores fællesskab seriøst. Det synes jeg er en meget stærk pointe hos dem.”

At der er så stort fokus på kreativiteten betyder også, at der er plads til mange forskellige typer af deltagere, og at man kan deltage som den, man er.

”Kreativitet handler også om, at vi udvider vores egen identitet. Når du skaber noget, bliver det en forlængelse af din egen identitet. Og når vi skaber noget sammen, får vi det, vi kan kalde for ”shared ownership” – et fælles ejerskab, en fælles fortælling, som kan være en stærk drivkraft,” forklarer han.

For eksempel bliver de i Klub Roskilde hele tiden opfordret til at vise de ting frem, som de arbejder med.

”De opfordres hele tiden til at vise hinanden, hvad de har lavet og så tage imod feedback og invitere andre ind. Så det har både en kreativ og en social implikation. Der er hele tiden en åben dør ind til fællesskabet, og der skabes hele tiden relationer og netværk på den måde. Derfor kan den måde at arbejde med kreativitet være meget anvendelig, når man arbejder med pædagogiske formål for øje,” siger Mikkel Snorre Wilms Boysen.  

Det skal tages alvorligt

Mikkel Snorre Wilms Boysen understreger, at det ikke kun er musik, der kan bruges som omdrejningspunkt for fællesskaberne.

”Det kan for eksempel også være inden for e-sport eller kultur eller noget helt andet, men det er vigtigt, at der er et højt fagligt niveau. Så hvis det handler om gaming, så skal man tage gaming alvorligt, man skal have godt udstyr og gode undervisere, og ambitioner der er høje. De unge skal opleve, at kræfterne omkring dem er seriøse og optagede af det, de laver,” siger han og runder af:

”Det uformelle rum er vigtigt, for det kan noget helt særligt. Vi kan som pædagoger være med til at skabe værdifulde rammer, som de unge selv har mulighed for at benytte fuldstændig frivilligt og som de vil, og derfor bliver de medskabere af fællesskabet.”