Bioanalytikerstuderende forsker i slidgigt

De fleste kender en, der har slidgigt – måske en forælder, en moster eller en ven, som fx har ondt i knæene og har svært ved at bevæge sig uden smerter. Cirka 400.000 danskere døjer i dag med Artrose (også kendt som slidgigt), og der findes endnu ingen optimal behandling. Men måske er fremtidens løsninger på vej fra laboratoriet. 

Fire bioanalytikerstuderende fra Absalon i Næstved har under studiet deltaget i et talentforløb, hvor de har arbejdet med netop dette og undersøgt, hvordan mesenkymale stamceller potentielt kan bruges til at reparere ødelagt brusk hos patienter med slidgigt. 

"Det har været en unik mulighed, som har givet os et lille indblik i, hvordan det er at forske," fortæller Melanie Stuhr Brøchner-Nielsen, som netop er dimitteret fra bioanalytikeruddannelsen, og som deltog i talentforløbet.

Stamceller fra hoftepatienter til fremtidens behandlingsformer 

I talentforløbet har de studerende arbejdet med at udvikle en model for mesenkymale stamceller (MSC). Mesenkymale stamceller findes naturligt i fx knoglemarven. Disse stamceller kan danne blandt andet muskler, fedt, knogler, brusk og sener — og de kan også påvirke immunsystemet.  

Netop derfor er cellerne interessante i forbindelse med behandling af slidgigt, hvor kroppens brusk nedbrydes. Målet er at finde metoder, hvor vi kan skelne og kontrollere unge fra gamle celler. Når det lykkes, kan vi let isolere unge celler, som dermed kan bruges mere effektivt til behandling af slidgigt. 

De studerende har i forløbet arbejdet med cellelinjer, hvor de har klonet gener og lavet konstrukter, som på sigt skal kunne indsættes i Mesenkymale stamcellers genomer. De har så at sige forberedt værktøjskassen og en model til videre afprøvning. Det er hensigten, at man inden for en årrække vil kunne udtage MSC fra knoglemarv hos patienter, der gennemgår hofteoperationer. 

Ved at regulere udtrykket af enzymet telomerase, som kan forlænge cellernes telomerer og dermed cellernes levetid og funktion, har de studerende i talentforløbet to og to arbejdet på at etablere en model for, hvordan man præcist kan styre telomeraseaktiviteten.  

Talentforløbet - for dig, der vil længere end pensum på studiet 

De fire studerende har selv søgt om optagelse på talentforløbet. Man skal have gennemført mindst 4. semester af bioanalytikeruddannelsen, have opnået gode resultater og vise stor faglig interesse for at komme i betragtning. 

"Man lærer en masse nye metoder og får lov at arbejde med avancerede teknikker, som vi ellers ikke ville møde i undervisningen," fortæller Melanie, og fortsætter: 
 
"Det sværeste har uden tvivl været de perioder, hvor vi har måttet gentage forsøg mange gange uden at lykkes, men det bedste har til gengæld netop været de øjeblikke, hvor det endelig lykkes." 

Et blik ind i forskningsverdenen 

Dette talentforløb er udviklet og foregår i samarbejde med Klinisk Immunologisk afdeling i Næstved, hvor de studerende også har aflagt deres kliniske prøve. Her skulle de blandt andet præsentere projektet og vise de praktiske færdigheder, de har opnået under forløbet. 

"Forløbet er rigtig godt for dem, der har fagligt overskud og gerne vil udfordre sig selv. Hvis man drømmer om at forske en dag, er det her en oplagt mulighed for at prøve kræfter med det," siger Melanie Sthur Brøchner-Nielsen. 

Grupperne, der deltog i talentforløbet har arbejdet videre med projektet i deres bachelorprojekt, som blev afsluttet i januar 2026. Her har de studerende fra talentforløbet skulle afprøve deres grundige forarbejde fra forløbet i cancerceller i laboratoriet.  

Om talentforløbet:  
Det aktuelle talentforløb blev afviklet i Næstved, og hvad man skal arbejde med og hvor kan skifte fra år til år, afhængigt af aktuelle forskningsprojekter.