Gå til hovedindhold

Camilla

- Studerende på ergoterapeutuddannelsen
- Campus Næstved

Studenterambassadør

Mit navn er Camilla og jeg er 31 år gammel. Jeg er født og opvokset på Lolland og her bor jeg stadig, nu sammen med min søde kæreste i et gult murstenshus.
Jeg læser til ergoterapeut i Næstved og er virkelig glad for det, men jeg har også en pædagoguddannelse i bagagen. Jeg blev færdiguddannet pædagog tilbage i sommeren 2015 (fra Absalon – daværende UCSJ i Nykøbing F.) og har siden da, arbejdet med børn i stort set alle aldersgrupper.
Vilkårene som pædagog er dog benhårde og efter at være gået ned med stress af 2 omgange, tog jeg beslutningen om at måtte sadle om. Det var et ret stort skridt for mig og det tog da også et par år for mig, at blive sporet ind på hvad jeg så skulle. Jeg ville stadig gerne arbejde med mennesker, men hvordan? Skulle jeg starte på ny uddannelse? Og hvis ja, ville jeg så kunne omstille mig fra livet som lønmodtager til at blive studerende igen? Skal det være en sundhedsfaglig uddannelse eller noget med undervisning? Spørgsmålene var mange, men en dag faldt jeg over ergoterapeutuddannelsen og så var der noget der faldt på plads inde i mit hoved. Som ergoterapeut ville jeg stadig kunne arbejde med mennesker, på en anden måde og jeg kan få lov til at bruge noget af den erfaring jeg tager med mig fra mit arbejdsliv som pædagog.
Jeg holder meget af både at være og tænke kreativt og drømmer om fortsat at kunne arbejde med børn som færdiguddannet ergoterapeut.

Hvis du har spørgsmål til min uddannelse, og/eller hvis du ønsker at blive 'Studerende for en dag' på ergoterapeutuddannelsen i Næstved, så skriv mig: 10507566@edu.pha.dk