Faglig ledelse i Kalundborg Kommune

Direktør Michael Gravesen pointer om, at ”Praksisnær sparring [---] giver mulighed for at reflektere over egne ledelsesmæssige styrker og svagheder, hvilket kan fremme rammerne for læring og udvikling på den enkelte folkeskole”. Et af punkterne i projektets evalueringsrapport lyder: ”Der er sket et løft i elevernes gennemsnitlige standpunkt efter 9. klasse på folkeskolerne i Kalundborg Kommune relativt til folkeskolerne på landsplan”. Derudover fremgår det, at: ”Frisættelse [---] også indebærer [---] fælles forpligtelser for at indfri mål om høj faglig kvalitet”.

Projektet fokuserede specifikt på skoleledelsens rolle og ansvar i forhold til den faglige ledelse. Et fokus som blev styrket og fastholdt gennem sparring med fagkonsulenter fra Professionshøjskolen Absalon, Center for Ledelse og Organisering. Lad os gå lidt tættere på skoleledelserne. Hvad fik de øje på omkring egen ledelse? I det følgende er et lille indtryk fra nogle af de mange, mange sparringssamtaler fra forløbet:

Ledernes refleksioner over egen udvikling
Omkring arbejdet med faglig ledelse siger en skoleleder, at det er godt med nogen (sparringsmakker fra Absalon), som stiller krav og spørger: ”Hvad vil I – hvad er I enige om?” En anden leder siger: ”Jeg er blevet mere faglig leder undervejs i projektet gennem klassekonferencer. Godt at have en partner.” Andre løfter frem, at: ”Det er vigtigt med en accept af, ja det er svært” og, at: ”Henad vejen kommer det fokus til at vokse, så det ikke er en brændende platform, vi hele tiden arbejder på.” Der peges også på betydningen af bevidst at vælge faglig ledelse til, og at arbejdet med at styrke faglig ledelse kræver vedvarende fokus og tager tid: ”Vi droppede andre ting. Der er en parathed, som har udviklet sig”, og ”det kræver stor ledelsesbevågenhed – det er overraskende.” Endelig nævnes det også: ”Hvordan får jeg tid til at gå tæt på? Jeg har ikke helt fundet balancen. Godt med en fast struktur, ellers får jeg det ikke gjort.” En særlig opmærksomhed angår således arbejdet med at flytte, eller styrke, fokus i samtalerne. 

Lederne siger også:

• Vi falder tit tilbage til at tale om adfærd og trivsel hos eleverne og om, hvordan lærerne har det. Men nu gør vi os umage med at spørge til læring hos eleverne
• Vi udvikler vores klassekonferencer, som ellers kan blive meget individualiseret, og så kommer vi til at kategorisere det enkelte barn
• Det har været vigtigt at afklare ressourcepersonernes rolle. Vi skal være meget skarpere på, hvad de skal lave, ellers bliver de bare til støttepersoner til enkelte elever

Vi får her et indtryk af, at faglig ledelse knytter tæt til faktorer, som involverer den enkelte leders rolle, fokus, engagement og identitet. Faglig ledelse er langt mere end pædagogiske, tekniske greb og modeller. For disse ledere er det værdifuldt, at man støtter hinanden i ledelsesteamet, støttes og udfordres af sin sparringsmakker fra Absalon, samt at man vælger en faglig fokus til, selvom det kan være vanskeligt og kræver vedvarende ledelsesfokus.