Fra social- og sundhedsassistent til pædagogstuderende: Ann-Sofie styrker sin faglighed

”Jeg oplevede tit, at jeg brugte pædagogiske metoder i mit arbejde, men jeg manglede det faglige sprog til at forklare og reflektere over det. Jeg ville gerne styrke min faglighed og blive mere sikker i mit arbejde – samtidig med at jeg kunne sparre mere ligeværdigt med mine pædagogiske kolleger,” fortæller hun.

Nye begreber giver nye perspektiver
Uddannelsen har ikke kun styrket Ann-Sofies faglige fundament – den har også givet hende nye perspektiver på hendes arbejdsliv.

Efter nogle måneder på studiet blev hun opmærksom på, at hun i flere år havde oplevet moralsk stress i sit arbejde.

”Gennem undervisningen – blandt andet om forråelse i praksis – fik jeg pludselig ord for nogle af de oplevelser, jeg havde haft. Det gjorde, at jeg begyndte at reflektere mere over min arbejdsplads og arbejdsmiljøet.”

Den erkendelse førte til en stor beslutning: Ann-Sofie valgte efter et halvt år at skifte arbejdsplads.

”Jeg blev opmærksom på, at jeg arbejdede et sted, hvor der ikke rigtig var plads til refleksion og undren. I mit nye arbejde oplever jeg i højere grad et miljø med psykologisk tryghed, hvor der er plads til faglig udvikling – og det har givet mig både arbejdsglæden og trygheden tilbage.”

Når sproget ændrer praksis
Noget af det, der især har gjort indtryk på Ann-Sofie under studiet, er arbejdet med fortællinger og narrativer om borgerne.

”Jeg blev meget mere opmærksom på, hvordan vi omtaler borgerne. Jeg forsøger aktivt at skabe et mere positivt narrativ med fokus på håb, drømme og nysgerrighed.”

Det har også fået hende til at invitere kolleger til refleksion over sproget i hverdagen.

”Jeg prøver at påtale det, når negative fortællinger opstår, og opfordrer til, at vi sammen reflekterer over, hvordan vi taler om borgerne.”

Mere ro til at arbejde med forandring
Uddannelsen har også ændret Ann-Sofies tilgang til arbejdet med borgerne.

”Jeg har lært, at man ikke altid skal presse på for forandring. Hvis man møder borgeren i det tempo, de er i, og tager udgangspunkt i det, de allerede gør, kan motivationen nogle gange opstå af sig selv.”

Det har givet hende en større ro i arbejdet – og en stærkere tro på den pædagogiske proces.

Struktur i hverdagen
At kombinere arbejde og studie kræver planlægning, men Ann-Sofie oplever god støtte fra sin arbejdsplads.

”Mit skema er tilpasset, så det hænger sammen med studiet, og jeg har ofte fri dagen før undervisning. Hvis der er ro på arbejdet, kan jeg også trække mig ind og læse.”

Derudover forsøger hun at skabe struktur i sin uge ved at planlægge studiearbejdet tidligt.

”Jeg laver et overblik over opgaver og læsning i starten af ugen, så jeg kan fordele arbejdet på mine fridage. Og nogle gange får jeg faktisk min telefon til at læse tekster op, mens jeg laver praktiske ting derhjemme.”

Et fagligt og personligt løft
For Ann-Sofie har meritpædagoguddannelsen både været en faglig og personlig udviklingsrejse.

”Jeg er blevet mere fagligt sikker på mig selv og bedre til at argumentere for mine holdninger. Tidligere kunne jeg som social- og sundhedsassistent i en gruppe af pædagoger godt føle mig lidt udenfor. I dag oplever jeg, at vi kommunikerer mere ligeværdigt og har en bedre forståelse for hinandens fagligheder.”

Og hendes råd til andre, der overvejer uddannelsen, er klart:

”Det er hårdt arbejde, men det er det hele værd. Man udvikler sig både fagligt og personligt – og man bliver klogere på både sig selv og den praksis, man er en del af.”