Gå til hovedindhold

Maja Klingenberg

- Studerende på pædagoguddannelsen
- Campus Vordingborg

Foto af studenterambassadør Maja - Vordingborg

Jeg er 26 år og bor i Næstved med min kanin Ella. Til daglig læser på pædagoguddannelsen i Vordingborg, hvor jeg startede i september 2021. Jeg vil gerne tage specialiseringen ”Social og special”, når jeg kommer dertil.

I sommeren 21’ afsluttede jeg min HF på VUC i Næstved, som jeg tog på enkeltfag over 2,5 år. Gennem min HF er jeg blevet vildt interesseret og begejstret for psykologi, specielt forhold til menneskers tænkning, samspil og relationsdannelser.

Min vej igennem uddannelsessystemet og livet generelt har ikke været nem. Jeg er tidligere ”stofmisbruger”, kender til svigt fra primæromsorgsperson, skilsmisse, følelsen af ikke at være ”god nok” mm. Grunden til, at jeg har valgt at læse til pædagog, er fordi jeg gerne vil hjælpe ”udsatte børn og unge”, som ligesom jeg selv ikke har haft de rette vilkår, der skulle til for at mestre tingene.

Jeg er meget stolt over at være det menneske jeg er i dag, og pædagoguddannelsen er samtidig også med til at præge ens videreudvikling ind i fremtiden!

Lyder det som noget for dig, eller har du en tvivl om noget, eller ønsker at tale telefonisk så smid mig en mail på: 10411990@edu.pha.dk så løser vi udfordringen. Også hvis du har spørgsmål til uddannelsen eller ønsker at blive 'studerende for en dag' på pædagoguddannelsen i Vordingborg.

MVH Maja