Gå til hovedindhold

Sille

- Studerende på socialrådgiveruddannelsen
- Campus Nykøbing F.

Studenterambassadør

Jeg er 23 år, opvokset lidt ude for Sakskøbing og har de sidste 5 år boet i Nykøbing. Min fritid bruger jeg på træning, familie, venner og så elsker jeg at være kreativ.

I sommeren 2020 blev jeg student på Maribo Gymnasium. Efterfølgende havde jeg sabbatår, da jeg ikke var helt sikker på hvilken vej jeg ville gå. Jeg startede på fuldtid som livredder i Lalandia. Da der skulle ske noget nyt, startede jeg i Imerco. Efter ca. 1 år fandt jeg ud af, at det ikke var den vej jeg skulle og jeg startede herefter som kontorelev i Guldborgsund Kommune, hvor jeg blev færdiguddannet i 2024.
Jeg har i nogle år haft interesse for socialrådgiveruddannelsen og da jeg tilbragte mit 1. år som kontorelev hos Unge og Uddannelse 15-17 år, blev jeg i den grad interesseret i socialrådgivernes arbejde. Efter endt uddannelse arbejdede jeg 1 år i Vurderingsstyrelsen indtil jeg startede på socialrådgiveruddannelsen 1. september 2025 - og det er den bedste beslutning.

Som det ser ud lige nu, så vil jeg rigtig gerne arbejde med børn, unge og familier.

Hvis du har spørgsmål til min uddannelse på Socialrådgiveruddannelsen i Nykøbing F., så er du velkommen til at skrive til mig: 10710475@edu.pha.dk