Gå til hovedindhold

Sophie

- Studerende på ergoterapeutuddannelsen
- Campus Næstved

Foto af studenterambassadør Sophie

Hej jeg hedder Sophie og jeg er 21 år, og går her på ergoterapeutstudiet her på Absalon i Næstved. Jeg bor selv her i Næstved. Da jeg flyttede hertil dengang, kendte jeg ingen.

Jeg har igennem min gymnasietid på HF, troet jeg ville læse til pædagog eller sygeplejerske. Jeg havde også enormt mange andre tanker; hvem er jeg? Vil jeg være god til det her fag? Kan jeg nu klare en professionsbachelor? Og den næsten vigtigste, skal jeg tage sabbatår, for jeg var så enormt skoletræt. Så blev det sommer, og svaret skulle snart være der. Jeg vidste det skulle være noget ift. en sundhedsfaglig uddannelse, men det var dét. Så jeg tog en snak med en studerende, der læste til ergoterapeut og kunne mærke helt ned i maven, det var det jeg skulle. Hun fortalte mig at en ergoterapeuts vigtigste opgave er, at se mennesket som helhed. Og forstå det komplekse menneske.

Da jeg startede her i september, var jeg stadig 19 år, og alene i Næstved i min første lejlighed som udeboende. Puha en mundfuld! Ensomheden nåede ikke engang at ramme. Jeg blev mødt af glade engagerede elever, med fest og glade dage. Både fra mit hold, og de ældre studerende, der hjalp, hvis man stod og ikke viste hvor lokalerne lå. Men er jeg stadig klog nok til en professionsbachelor? Det er jeg, jeg havde en hård tid på gymnasiet, ikke med det bedste snit, og troede jeg aldrig ville klare den. Da vi startede, var det en helt anden atmosfære, underviserne dannede man hurtigt et bånd til, og det hele var bygget på interesse. Underviserne vidste udmærket godt, hvad der er svært og let og hjælper alle igennem. Og min tanke er så langt væk fra sabbatår.

Hvis du har spørgsmål til min uddannelse, og/eller hvis du ønsker at blive 'Studerende for en dag' på ergoterapeutuddannelsen i Næstved, så skriv mig: 10410717@edu.pha.dk