Sorø Kommune: Medarbejdernes erfaringer blev til grundlag for ny fælles uddannelse
Hvordan skaber man et fælles fagligt sprog og en tydelig retning på tværs af mange tilbud og fagligheder?
Det spørgsmål stillede Center for Handicap og Psykiatri i Sorø Kommune – og svaret blev skabt i et tæt samarbejde med Professionshøjskolen Absalon.
Resultatet er et uddannelsesforløb, der starter i 2026 og strækker sig over halvandet år. Her skal alle medarbejdere i Center for Handicap og Psykiatri gennemføre mindst ét af fem diplommoduler, som er udviklet på baggrund af medarbejdernes egne erfaringer og behov fra hverdagen.
Baggrund og formål
Et fælles fagligt fundament – til gavn for borgerne
Center for Handicap og Psykiatri ønskede at styrke kvaliteten i opgaveløsningen på tværs af hele området. Målet var at skabe en fælles forståelse, et fælles sprog og en tydelig faglig retning, som både giver mening for medarbejderne og skaber bedre sammenhæng for borgerne.
Arbejdet bygger på centrets pejlemærker:
- Alt, hvad vi gør, handler om borgerens trivsel, læring og udvikling
- Vi navigerer inden for de rammer, vi er givet
- Vores fællesfaglige fundament understøtter en sund forretning
- Vi dokumenterer effekter og skaber data
Involvering
Medarbejdernes erfaringer som udgangspunkt
I september 2025 samlede Center for Handicap og Psykiatri omkring 50 medarbejdere og ledere til en stor workshop med titlen “Center for Handicap og Psykiatri designer deres egen uddannelse”.
Workshoppen blev udviklet og faciliteret i samarbejde med Professionshøjskolen Absalons konsulenter, Gitte Riis Hansen og Søren Secher. Her blev medarbejderne inviteret til at dele deres erfaringer, udfordringer og ønsker til udvikling.
Disse input blev udgangspunktet for, at Absalons konsulenter kunne omsætte praksisnære erfaringer til teoretiske læringsmål og et samlet uddannelsesdesign, der både afspejler hverdagen og peger fremad.
Gitte og Søren fra Absalon analyserede, fortolkede og omsatte medarbejdernes praksisbehov til teoretiske læringsbehov. Resultatet bliver et solidt kompetenceløft på tværs af hele centret.
Udvikling
Fra praksis til uddannelse
De mange perspektiver og idéer fra workshoppen blev det direkte afsæt for det uddannelsesforløb, som Professionshøjskolen Absalon siden har udviklet i samarbejde med Center for Handicap og Psykiatri.
Resultatet er et kompetenceforløb bestående af fem diplommoduler, som igangsættes i foråret 2026.
Indholdet tager udgangspunkt i de temaer og dilemmaer, medarbejderne selv bragte i spil under workshoppen – og sikrer dermed, at uddannelsen bygger på virkeligheden i centerets arbejde, samtidig med at den peger frem mod nye metoder og samarbejdsformer.
Fakta om samarbejdet
Samarbejdspartner:
Sorø Kommune – Center for Handicap og Psykiatri
Workshop:
Center for Handicap og Psykiatri designer deres egen uddannelse, 10. september 2025
Deltagere:
Omkring 50 medarbejdere og ledere
Formål:
At skabe et fælles fagligt fundament og praksisnær kompetenceudvikling
Resultat:
Uddannelsesforløb med fem diplommoduler, opstart forår 2026
Skal vi samarbejde?
Når kommuner, regioner og organisationer samarbejder med Professionshøjskolen Absalon, sker det altid i tæt dialog og med praksis som udgangspunkt.
Vi kombinerer faglig viden, analyse og udviklingskompetencer med en åben proces, hvor medarbejdere og ledere inddrages aktivt.
Et samarbejde kan fx bestå af:
- Workshops og analyser af praksis og kompetencebehov
- Samskabende udvikling af uddannelsesdesign og læringsmål
- Gennemførelse af målrettede forløb – på diplomniveau eller som skræddersyede kompetencepakker
- Forankring i praksis, hvor læring omsættes til handling i hverdagen
Formålet er altid det samme: At skabe læring, der kan mærkes i praksis – og som løfter både medarbejdere, organisation og borgere.