Sundhedsvæsenet mangler fokus på de socialt udsatte

Når socialt udsatte møder sundhedsvæsnet, opstår der helt andre udfordringer end med andre borgere.

Ofte har de socialt udsatte svært ved at leve op til de krav, sundhedsvæsnet stiller til dem, for eksempel at de skal møde op til en aftalt tid, eller at de skal tage deres medicin til deres forløb er afsluttet – og det kan have store konsekvenser.

”Det er en gruppe, som ifølge statistikkerne, lever 10-15 år kortere end befolkningen generelt, og vi ved, at mange af de sygdomme, de dør af, er sygdomme, der faktisk findes behandlinger for,” fortæller Christian Gadgaard, der underviser på sygeplejerskeuddannelsen på Absalon.

Han har selv en baggrund som sygeplejerske, og han har blandt andet arbejdet på Mændenes Hjem i København, ligesom han også har arbejdet som opsøgende gadesygeplejerske.

”Den her gruppe har nok en adfærd, der er svær at forstå for mange, men både fagligt og moralsk bør vi anstrenge os for at forstå dem,” forklarer han.

”Det er mennesker, som ofte har haft en hård barndom med misrøgt og misbrug og med ressourcesvage forældre, som måske selv har været socialt udsatte.”

Mistro til sundhedsvæsenet

Når de socialt udsatte borgere møder sundhedsvæsenet, er der ifølge Christian Gadgaard nogle ting, der går igen.

”Fra undersøgelser ved vi, at de socialt udsatte borgere ofte føler sig mødt med mistillid og mistro, og de føler ikke, at de bliver taget alvorligt i sundhedsvæsenet,” siger han og fortsætter:

”Spørger man derimod de sundhedsprofessionelle, så siger de, at det er en gruppe, det er svært at tilbyde pleje og behandling, og at der ofte opstår konflikter. For når man er patient i dagens sundhedsvæsen, så kræver det, at man kender til de kulturelle spilleregler, der er for, hvad det vil sige at være patient.”

Udskrives til gaden

Selvom der allerede er lavet flere tiltag for at imødekomme de socialt udsattes behov, så er det ifølge Christian Gadgaard en problematik med mange dimensioner, og derfor er der ikke bare én løsning.

”Vi har for eksempel gadesygeplejersker, socialsygeplejesker, fixerum og opsøgende teams, men det er stadig en udfordring, hvad vi for eksempel gør med en udsat borger, der bor på gaden, som skal udskrives, for de har ofte et meget sparsomt netværk til at hjælpe dem.”

Tillid og relationsarbejde

For at kunne arbejde med de udfordringer, de socialt udsatte borgere har i mødet med sundhedsvæsenet, skal de sundhedsprofessionelle arbejde med at opbygge fagligheden og deres viden om de udsatte borgeres situation – og så handler det i høj grad også om relationsarbejde, forklarer Christian Gadgaard.  

”Det handler blandt andet om at skabe en tillid til sundhedsvæsenet, så de udsatte borgere føler, at de bliver mødt med respekt, og at de bliver anerkendt. Her er det en stor værdi, at den sundhedsprofessionelle ved, hvad det er for et liv, der leves på gaden. Det skaber grundlag for opbygning af tillid og relationer.”

Samtidig kunne mange udfordringer og konflikter undgås, hvis sundhedsvæsenet kunne gøres en smule mere fleksibelt.

”Måske kunne man nogle gange bøje reglerne lidt for den her patientgruppe, for eksempel kunne de få lov til at springe køen over, for eksempel til røntgenfotografi, og de kunne blive holdt mere i hånden, når de er inde i systemet. Vi ved, at mange af dem har kognitive udfordringer, og de lever ofte et kaotiske liv på gaden, som gør det rigtig svært for dem at opfylde de krav, de stilles overfor,” siger Christian Gadgaard.