Teknologi i ældreplejen: Er vi klædt på til bølgen?

Den 1. juli trådte en ny ældrereform i kraft. Som led i implementeringen blev der nedsat en række partnerskaber, der skulle rådgive om konkrete udfordringer og bringe viden fra forskellige aktører i spil. Ét af disse partnerskaber handlede om velfærdsteknologi, og her deltog jeg sammen med kommuner, virksomheder, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Vi har drøftet både teknologiens muligheder og dens begrænsninger. 

Arbejdet har mundet ud i en række anbefalinger med et centralt budskab: Teknologi skal være en naturlig del af ældreplejen – og potentialet kan kun realiseres, hvis medarbejdere er klædt på, og organisationen tænker helhedsorienteret. 

Teknologien påvirker hverdagen – men kræver kompetencer 

Skærmbesøg og digitale systemer kan aflaste medarbejdere og samtidig styrke relationen til borgerne. Men teknologien løser ikke opgaverne af sig selv. Arbejdspladserne skal kunne bruge systemerne, reflektere over deres anvendelse og tilpasse arbejdsgangene. Når kompetencer, processer og organisationskultur går hånd i hånd, skaber teknologien reel værdi – mere tid til nærvær, større tryghed for borgerne og et bedre arbejdsmiljø for den enkelte medarbejder. 

Erfaringer viser også, at det ofte er selve teknologien, der er den nemme del. Den største udfordring ligger i at forstå konsekvenserne og finde ressourcerne til at gentænke opgaveløsningen og arbejdsgangene: Hvilke kompetencer skal medarbejderne have? Hvordan påvirker teknologien arbejdet? Hvordan tilpasses organisationen? Her kan både kommuner og praksisfelt inspirere hinanden og drage nytte af den viden, der samles på tværs af sektorer. 

Sådan følger sundhedspersonalet med 

På professionshøjskolerne arbejder vi målrettet på at integrere teknologi i grunduddannelserne til blandt andet sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Målet er at ruste kommende medarbejdere til et arbejdsfelt, hvor teknologien bliver stadig mere integreret i hverdagen. 

Teknologi kan understøtte beslutningstagning, opsporing, administration og relationer – og frigøre endnu mere tid til omsorg og nærvær. Derfor er det afgørende, at udviklingen følges tæt, så teknologien styrker kvaliteten i arbejdet med ældre borgere i stedet for at blive en belastning. 

Kommunerne kan høste store gevinster af den teknologiske udvikling, hvad enten det handler om velfærdsteknologi, digitale systemer eller kunstig intelligens. Men det kræver mod til at investere strategisk i de rette løsninger. 

Lige så vigtigt er det, at teknologien bruges rigtigt, og at medarbejderne oplever den som en hjælp i hverdagen. Her står vi på professionshøjskolerne klar til at indgå forpligtende samarbejder med kommunerne om implementeringen. Gennem formelle, kompetencegivende uddannelsesforløb kan vi fungere som en implementeringsmotor, der både styrker medarbejdernes teknologiske forståelse og sikrer, at ny teknologi forankres bæredygtigt i praksis. 

Sammen kan vi skabe et ældreområde, hvor teknologiske redskaber ikke blot bliver endnu en opgave, men et solidt fundament for kvalitet, nærvær og fremtidens stærke velfærd. 

Når vi forstår teknologien, integrerer den i uddannelserne og samarbejder bredt på tværs af kommuner og sektorer, kan vi sikre, at fremtidens ældrepleje bliver både mere effektiv og mere menneskelig. 
  

Indlægget er bragt i Kommunal Sundhed den 25. november 2025.