Gå til hovedindhold

Tobias

- Studerende på diplomingeniøruddannelsen i maskinteknologi
- Campus Kalundborg

Tobias Diplomingeniør i maskinteknologi

Jeg læser til diplomingeniør i maskinteknologi i Kalundborg og startede på uddannelsen i 2021.

Jeg er 30 år gammel og bor i Kirke Stillinge med min kone, vores 2 børn og hund.

Jeg er oprindelig uddannet Elektriker tilbage i 2008 og har de sidste par år været formand på forskellige boligbyggeri-projekter. Jeg valgte at søge nye udfordringer i 2020, og tog derfor Adgangskurset til ingeniøruddannelsen, så jeg kunne opfylde adgangskravene.

Absalon er i konstant udvikling, og hvis man vil have indflydelse på sit eget studie, har man også mulighed for det. Jeg er selv repræsenteret i Absalons Dialogforum for diplomingeniøruddannelsen i maskinteknologi. Det jeg har fået ud af det, er fx indflydelse på eget skema og planlægningen af undervisningsgangen.

Vi er meget tæt forbundet i klassen, da vi ikke er et store hold, som mange andre universiteter. Det gør også udbyttet af undervisningen endnu bedre, og det er med til at sikre, at alle er med, så ingen ikke tabes undervejs.

Absalon har også pga. det tætte samarbejde med industrien, sørget for matchmaking imellem studerende og virksomheder. Det har resulteret i, at jeg nu har studie job hos NNE A/S Kalundborg. Det gør, at jeg kan bruge det, jeg lærer hos Absalon i praksis sideløbende med studiet.

Mit yndlings ”fag” er Projekt. Da det tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger, og ikke bare er et tænkt problem, men noget man faktisk kan bruge til noget. På projekt 1 fik vi fx selv planlagt virksomhedsbesøg hos Alfa Laval, og vi kunne selv bestemme over vores tid og planlægning, så vi fik mest ud af projektet.

Jeg drømmer om at bruge min ingeniøruddannelse til at gå ledervejen, da evnen til at lede og fordele ligger mig naturligt.

Har du spørgsmål til diplomingeniøruddannelsen i maskinteknologi, eller hvis du ønsker at blive Studerende for en dag. Så er du meget velkommen til at skrive til mig på: 10411465@edu.pha.dk