Organisation
Professionshøjskolen Absalon er en af de syv professionshøjskoler i Danmark, der udbyder professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelser og kurser inden for vores faglige områder. På Professionshøjskolen Absalon er der ca. 750 ansatte, 8.300 fuldtidsstuderende på professionsbacheloruddannelserne og 3.500 i videreuddannelse.

Bestyrelse og direktion
Professionshøjskolen Absalon ledes af en bestyrelse, der ansætter direktionen og har det overordnede og strategiske ansvar. Direktionen står for den daglige og administrative ledelse og er fysisk placeret i Ledelse og Fællesfunktioner i Sorø på Slagelsevej 7.
Otte lokationer
Professionshøjskolen Absalon er spredt rundt omkring i Region Sjælland på otte lokationer: Holbæk, Kalundborg, Næstved, Roskilde, Slagelse, Sorø, Vordingborg og Nykøbing F. Se de otte lokationer her.