Del

Betinget optag og gymnasial supplering

Betinget optag

På Professionshøjskolen Absalon’s bacheloruddannelser er det muligt at komme i betragtning til at blive betinget optaget. Dette gælder dog ikke for fysioterapeutuddannelsen.

Betinget optagelse betyder, at du optages på studiet, under betingelse af, at du ved studiestart eller seneste 14 dage herefter, dokumenterer at du opfylder adgangskravene for den uddannelse hvor du er betinget optaget.

Du har altså mulighed for at søge ind på en uddannelse, selvom du endnu ikke opfylder adgangskravene inden ansøgningsfristen.

Det kan for eksempel være, fordi du læser hf-enkeltfag eller afslutter en adgangsgivende eksamen efter d. 5. juli. Du skal huske at markere dette på din ansøgning på www.optagelse.dk. For at dokumentere supplering i forhold til dit adgangsgrundlaget, kan du uploade en kvittering om optagelse fra det uddannelsessted hvor du tager din supplering. Kvitteringen skal uploades via www.optagelse.dk og tilknyttes din ansøgning inden d. 5. juli kl. 12.00

Gymnasial supplering

Der findes fire forskellige typer af gymnasial supplering: GSK, hf+, fagpakke hhx og GIF.

De har hver et forskelligt formål, men alle er et supplement til en allerede gennemført adgangsgivende eksamen, hvad enten det er en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Du kan benytte gymnasial supplering, hvis du mangler kvalifikationer ud over din adgangsgivende eksamen for at søge ind på en videregående uddannelse.

Læs mere om gymnasial supplering her.

Læs mere om de generelle og specifikke adgangskrav til vores ti uddannelser.
Cxense Display