Selvbetalt uddannelse
Hvis du ikke har ret til statsfinansieret videregående uddannelse i Danmark, kan du søge om optagelse som selvbetalende studerende.
Du har ikke ret til fri statsfinansieret videregående uddannelsen, hvis du er er statsborger fra et land uden for EU/EØS og har en midlertidig tidsbegrænset opholdstilladelse.
Du kan i stedet søge om optagelse som selvbetalt ansøger. Hvis du tilbydes optagelse, skal du selv betale for din uddannelse og din optagelse er i første omgang betinget af, at du betaler for 1. semester inden studiestart.
Som selvbetalende ansøger skal du opfylde de samme adgangskrav som andre ansøgere. Bemærk krav om danskkundskaber svarende til Dansk på A-niveau for ansøgere, som er statsborgere i et land uden for Norden.
Du er underlagt de samme regler som andre ansøgere og du modtager som andre ansøgere, svar på din ansøgning ultimo juli.
Du vil modtage særskilt information om priser og betaling, når vi har behandlet din ansøgning.
Pris/semester
Uddannelser | DKK | EURO |
---|---|---|
Administrationsbachelor | 27.086 | 3.611 |
Bioanalytiker | 40.055 | 5.341 |
Ergoterapeut | 40.620 | 5.416 |
Ernæring og sundhed | 27.086 | 3.611 |
Fysioterapeut | 40.620 | 5.416 |
Leisure management | 27.086 | 3.611 |
Lærer | 32.466 | 4.329 |
Pædagog | 21.927 | 2.924 |
Socialrådgiver | 27.086 | 3.611 |
Sygeplejerske | 32.936 | 4.351 |
Diplomingeniør i Bioteknologi | 42.643 | 5.686 |
Alle priser er gennemsnitspriser og er vejledende.