Gå til hovedindhold

Phillip Jensen

- Studerende på diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi
- Campus Kalundborg

Mit navn er Phillip Jensen. Jeg studerer til diplomingeniør i bioteknologi i Kalundborg, hvor jeg også er født og opvokset.

Jeg er 24 år gammel og har efter en uddannelsesbaggrund rettet mod humaniora skiftet studieretning til det naturfaglige.

Der er alskens grunde til, at Campus Kalundborg er et rigtig godt uddannelsessted for kommende ingeniører. Bl.a. har vi Kalundborg Symbiose, som pro tempore har 12 medlemmer, med Chr. Hansen på vej som nummer 13. Med Kalundborg Symbiose som verdens første industrisymbiose er der altså også noget helt specielt ved at studere her.

Udover det mangfoldige udvalg af arbejdspladser, man har som ingeniør i Kalundborg, så er her også et superfint studiemiljø - både på campus og i det studenterhus, som hovedsageligt styres af studerende fra Campus Kalundborg. Studenterhuset med de mange sociale og lokalaktivistiske projekter sikrer, at det aldrig bliver en ørkesløs tilværelse at bo og studere i Kalundborg.

Hvis du har spørgsmål, ønsker at se mere til campus eller ønsker at opleve en normal dag for en studerende på uddannelsen diplomingeniør i bioteknologi, er du mere end velkommen til at kontakte mig på min mail: ik20s302@edu.pha.dk