Del

Studierabat på bøger

Studierabat på bøger
Professionshøjskolen Absalon samarbejder med Academic Books om salg og udlevering af bøger. Bøger der er opgivet til Academic Books af underviserne fra Professionshøjskolen Absalon er typisk nedsat med min. 10 % og ofte  mere.  På den måde kan du som Professionshøjskolen Absalon studerende få dine studiebøger til en god pris.

Bestil bøger ud fra din bogliste og få rabat
På Academic Books hjemmeside udarbejdes boglister, som passer netop til det semester, som du skal i gang med. Da samarbejdet er nyt og vi er i en opstartsfase, er det endnu ikke alle bøger, du kan købe via Academic Books boglister. Spørg evt. dine undervisere på dit uddannelsessted, om de har opgivet boglister til Academic Books. Academic Books bestræber sig på at offentliggøre boglisterne ca. 14 dage før hver semesterstart. Du kan tilmelde dig Academic Books nyhedsmail, så får du besked så snart din boglisterne er klar.

Køb af bøger
Købte bøger vil blive sendt direkte hjem til dig. På Professionshøjskolen Absalon’s Campus i Roskilde sælger Academic Books bøger fra en bod ved indgangen af hovedbygningen omkring studiestart. Bogboden har typisk åbent hver dag i 2-3 uger i begyndelsen af semesteret. Andre steder vil Academic Books komme på besøg med deres bogbus, hvor der enkelte dage vil være direkte salg af pensumbøger. Det vil fremgå af Fronter hvor og hvornår Academic Books bogbus er til stede på den enkelte lokation. I år er det Academic Books ambition at køre bogbussen til Professionshøjskolen Absalon’s lokationer i Næstved, Slagelse og Vordingborg foruden tilstedeværelsen i Roskilde.

Academic Books butik ved Campus Roskilde
På Campus Roskilde ligger boghandlen Academic Books på Roskilde Universitets område bygning 01 (samme som RUC’s kantine). Her finder du alle de bøger, du får brug for til din uddannelse på Professionshøjskolen Absalon.

Midler til faglige og sociale initiativer på studiet
Academic Books øremærker den del af overskuddet, som ikke bliver brugt til serviceforbedringer og prisnedsættelser, til at give støtte til faglige og sociale initiativer på studiet. Har du og dine studiekammerater et godt fagligt eller socialt projekt på jeres studie i tankerne, har I også muligheden for at søge midler hos Academic Books. Se mere på Academic Books hjemmeside.

Cxense Display