Del

Sådan lærer du på Professionshøjskolen Absalon

Dit studium er tilrettelagt sådan, at du med en arbejdsindsats på 40 timer om ugen når godt i mål med din uddannelse. Din læring på Professionshøjskolen Absalon foregår ikke kun i et undervisningslokale med en underviser foran en tavle.
Som studerende på en videregående uddannelse finder en del af læringen sted som projektarbejde sammen
med andre studerende og som forberedelse derhjemme og i studiegrupper. Derfor er den traditionelle holdundervisning ikke det eneste sted, hvor du skal lægge din indsats.

På Professionshøjskolen Absalon’s hjemmeside kan du under din uddannelse se en model over, hvordan de forskellige typer af læring fordeler sig på de forskellige moduler af din uddannelser. Modellen hedder studieaktivitetsmodel.
Der er lavet en studieaktivitetsmodel for hvert semester på din uddannelse.

Praktik

En del af studieaktiviteten foregår i praktikken.

I praktikken får du lov at bruge den teori, du har lært, i en virkelig sammenhæng.

Som udgangspunkt er du sikret en praktikplads, når du går på en af Professionshøjskolen Absalon’s uddannelser.

Digital læringsplatform

Fronter er en fælles digital læringsplatform på Professionshøjskolen Absalon. Det er i Fronter, du som
studerende får adgang til materiale, oplysninger og lignende i forbindelse med dit studium.
Meget skriftligt arbejde skal også afleveres i Fronter.
Du finder Fronter ved at gå ind på: net.ucsj.dk

Dit brugernavn og password til it-systemerne

Du får tilsendt et personligt brugernavn og adgangskode. Med dit brugernavn og adgangskode får du adgang til Professionshøjskolen Absalon’s it-systemer. Således kan du logge på det trådløse netværk på uddannelsesstedet, din Professionshøjskolen Absalon e-mail og den fælles digitale læringsplatform, Fronter. Det vil sige ét og samme brugernavn og adgangskode til det hele.

På adgangskode.ucsj.dk kan du ændre din adgangskode, hvis du ønsker det. Det er vigtigt, at du medbringer brugernavn og adgangskode den første uge på studiet

Cxense Display