Del

Studiemiljø

Kantine
Som studerende har du hver dag mulighed for at købe et velsmagende måltid mad i kantinen på dit uddannelsessted. I alle kantiner på Professionshøjskolen Absalon laves maden fra bunden af årstidens friske råvarer, og hver dag har du mulighed for enten at købe en tallerken med mad fra buffeten eller tage en hurtig sandwich.
Kantinen er ikke kun et sted, hvor du spiser din mad.
Kantinen er også det uformelle samlingspunkt på dit uddannelsessted.

Bibliotek
På dit lokale bibliotek kan du låne faglitteratur og faginformation i elektronisk og trykt form. Du kan låne og reservere materialer fra alle biblioteker i Danmark og hente det i den afdeling, der passer dig. På biblioteket står der en bibliotekar klar til at hjælpe dig med at finde, det du søger. Du kan læse mere om bibliotekerne på
www.phabsalon.dk/bibliotek

Uddannelsesservice
På dit uddannelsessted finder du Uddannelsesservice, der er et kontor, hvor du kan få hjælp til alt, der vedrører SU, merit, informationer om eksamen, karakterer, orlov og andre administrative forhold i forbindelse med dit studie.

Servicemedarbejdere på dit uddannelsessted
Udover uddannelsesservice er der lokale servicemedarbejdere på dit uddannelsessted, der kan hjælpe, hvis der er problemer med lokalerne eller AV- og itudstyr.  Afdelingen hedder Facility Service. Oplever du fejl og mangler på dit uddannelsessted, skal du skrive til facilityservice@pha.dk.

Kollegier og ungdomsboliger
Når du skal læse på Professionshøjskolen Absalon, kan du søge en studiebolig i en af vores seks studiebyer: Næstved, Nykøbing F, Roskilde, Slagelse, Sorø og Vordingborg.
Professionshøjskolen Absalon råder selv over to kollegier i henholdsvis  Sorø og Vordingborg.
Du kan læse meget mere om studieboliger og se, hvordan du søger på www.phabsalon.dk/bolig

Cxense Display