Del

Velkommen til Professionshøjskolen Absalon

 I forbindelse med retningslinjerne vedr. corona foregår studiestart og al undervisning online på samtlige campusser indtil den 1. marts 

Kære nye studerende

Velkommen til et liv som studerende på Professionshøjskolen Absalon.

For dig der starter på din uddannelse i februar 2021, er det hele lidt anderledes, end det plejer at være. Vi kan desværre ikke mødes på campus i denne tid, og studiestart samt undervisning i hvert fald indtil 1. maj er derfor virtuel.

I Absalon bruger vi Zoom til on-line undervisningen og til at mødes på under introdagene. Læs mere her om hvordan du benytter og installerer Zoom.

I løbet af dine første dage på uddannelsen vil du blive introduceret til  bl.a. biblioteket, studievejledningen og IT. Du vil også få en kort introduktion til dit campus, så du ved, hvor du (forhåbentlig inden så længe) skal møde op, og så sender rektor Camilla Wang en hilsen til jer alle.

Studiestartssiden for netop din uddannelse

  • I den røde boks finder du genvejen til studiestartssiden for netop din uddannelse.
    Det kan fx være information om hvordan i mødes over zoom til introdage, pensumlister og andet, som kan være rart at vide i god tid før studiestart.
  • I venstremenuen finder du genveje til general information om det at være studerende hos Absalon, fx om SU og vejledning i brug af Absalons IT-systemer.

Vi anbefaler at du går på opdagelse i de forskellige informationer, så du er forberedt til studiestart.

Din læringplatform "itslearning"

Itslearning er Absalons læringsplatform, hvor du finder dine undervisningsplaner og dit undervisningsmateriale. Det er også på itslearning at du kommunikerer med dine undervisere og medstuderende. Du kan læse mere om  itslearning og  hvordan du logger på her

Foran dig venter nogle spændende år, der vil udfordre og udvikle dig.

På Professionshøjskolen Absalon vil du blive klædt på til et arbejdsliv, som stiller krav til din selvstændighed og handlekraft. Du vil få redskaber til at udfordre vanetænkning og deltage aktivt i løsningen af de problemer, du møder ude i din profession.

På Professionshøjskolen Absalon vil du møde engagerede undervisere og medstuderende. Du vil møde kvalificerede uddannelser og gode faciliteter. Og så vil du blive mødt med krav og forventninger om engagement og deltagelse i dit studie.

Vi håber, at du vil møde udfordringerne med åbent sind.

Velkommen på Professionshøjskolen Absalon!

Skemaer for foråret 2021

Skemaer for foråret 2021 er nu frigivet.

Det er vigtigt, at du løbende holder øje med dit skema, da der kan komme små ændringer.

Har du brug for hjælp?

Så kan du gå ind på Studiehjælp og finde information og svar samt hvem du kan kontakte med spørgsmål.

Find Studiehjælp her