Gå til hovedindhold

Sune Petersen

- Studerende på pædagoguddannelsen
- Campus Nykøbing

Sune Petersen Studenterambassadør Pædagoguddannelsen

Jeg er 24 år gammel, og læser til pædagog på campus Nykøbing, hvor jeg har været så heldig at få specialiseringen “dagtilbud” som er arbejdet med børnehave og vuggestue.

Jeg er født og opvokset i Nakskov og flyttede til Nykøbing, da jeg startede på uddannelsen i 2019.

Jeg havde altid tænkt, at jeg skulle læse nanoscience på KU, og efter endt STX på den matematiske linje, bestemte jeg mig alligevel for at tage et hurtigt sabbatår, hvor jeg bl.a. tilbragte 8 måneder i Livgarden.

Det ene hurtige sabbatår blev så til fire sabbatår, og jeg gik fra at skulle læse nanoscience til at skulle være betjent til at skulle være pædagog. Det valg har jeg ikke fortrudt.

Udover at læse til pædagog, bruger jeg også en del tid som vikar i forskellige institutioner rundt om på Lolland. Jeg er også aktiv i det sociale liv på campus Nykøbing.

Du skal endelig ikke tøve med at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vedrørende uddannelsen eller det generelle studiemiljø på campus Nykøbing. Du kan også følge mig en dag på min uddannelse som 'studerende for en dag'. Jeg kan kontaktes på mail: pf19s003@edu.pha.dk