Del

Fremtidsmuligheder

Som professionsbachelor sørger vi for, at du får en uddannelse med en tæt kobling mellem teori og praksis. Det vil sige, at når du er færdig med din uddannelse - er du jobparat. Du vil fra dag ét kunne fungere på enhver arbejdsplads inden for dit arbejdsfelt.  Det er det, der gør dig til en attraktiv arbejdskraft. 

En professionsbachelor i offentlig administration ruster dig til en karriere i såvel et ministerium, en kommune, i regionen, EU eller i en privat virksomhed. Mulighederne er mange, og du kan i høj grad selv være med til at skabe dem.

Du vil blive ansat til at udføre mange forskellige typer af administrativt arbejde som fx projektledelse, økonomistyring, kommunikationsopgaver, analyse og udviklingsarbejde, sagsbehandling, politikudvikling og vejlednings- og konsulentopgaver.

Du kan også vælge at videreuddanne dig på universitetet eller efter nogle år på arbejdsmarkedet supplere din uddannelse med fx en diplomuddannelse i ledelse.


Rikke er uddannet professionsbachelor i offentlig administration. I dag er hun ansat i Høje Taastrup Kommune. Hør hende fortælle om uddannelsen og hendes job.

Cxense Display