Del

Studerende for en dag på administrationsbacheloruddannelsen

'Studerende for en dag' er for dig, der inden for nogle år eller lige om lidt, skal vælge uddannelse.

Når du er studerende for en dag har du muligheden for at afprøve, hvad det vil sige at være studerende på uddannelsen

Du følges med en af vores studenterambassadører til hans eller hendes undervisning, studiegruppearbejde, øvelser og frokost i løbet af dagen.

For at blive studerende for en dag, kontakter du blot en af vores studenterambassadører nedenfor via mail og her aftaler I sammen, hvilken dag, der passer bedst, og hvor I mødes.

At være studerende for en dag varer typisk 4-5 timer.

Da du netop følger en studerende, vil der være perioder af året, hvor de studerende er i praktik eller har eksamensperioder, og muligheden for at følge en studerende er lidt mindre fleksibel.

Studenterambassadører

Line Simonsen

Jeg læser på mit 2. år af administrationsbacheloruddannelsen i Næstved, hvor jeg også bor. 

Jeg er 23 år gammel og opvokset i Vordingborg. I 2013 flyttede jeg til Fyn i tre år for at læse HF-Søfart. Herefter har jeg arbejdet som salgsleder i Lidl, inden jeg besluttede mig for at begynde at studere.

Jeg valgte offentlig administration, fordi vores samfund interesserer mig, og fordi jeg er rigtigt glad for administrativt arbejde. 

Det bedste ved min uddannelse er, at den er hamrende relevant altid, den er alsidig og åbner en masse døre og giver mig en masse ny viden, samtidigt er den ufatteligt fleksibel, så jeg kan studere, når det passer mig. 

Hvis du har spørgsmål til min uddannelse, og/eller hvis du ønsker at blive 'Studerende for en dag' på administrationsbacheloruddannelsen i Næstved er du velkommen til at skrive til mig: dn18s067@edu.pha.dk

Diana Bergholtz

Mit navn er Diana Bergholtz

Jeg læser til administrationsbachelor i Næstved

Jeg er 31 år gammel og læser på mit 3. semester

Du er velkommen til at skrive til mig på min mail dn17se025@edu.pha.dk

Mads Nielsen

Jeg er læser på 2. år af Administrationsbacheloruddannelsen i Næstved.

Jeg er 34 år gammel og bor i Næstved. Min vej til uddannelse har været en lidt kringlet en af slagsen, jeg tog en studentereksamen som 20 årig og arbejdede derefter i mange år som henholdsvis alarmoperatør, hvidevaresælger i Elgiganten. 

Jeg valgte at begynde at læse, da jeg var træt af dårlige arbejdstider, løn og ikke mindst manglen på muligheder for at udvikle og bruge mig selv. Jeg ringede derfor til en studievejleder og fik hjælp til at finde uddannelsen. 

Jeg er rigtig glad for mit studie, da der er utrolig mange muligheder for spændende praktiksteder, samt en bred vifte af mulige arbejdspladser, når jeg er færdig. Jeg har altid haft en interesse for samfundsforhold og synes derfor uddannelsen er meget relevant, og jeg er kun blevet bekræftet i dette i løbet af studiet.

Hvis du har spørgsmål til mig min uddannelse eller hvordan jeg fandt frem til den, og/eller ønsker du at komme ud på skolen og følge mig en dag som "studerende for en dag", er du velkommen til at skrive til mig på følgende mail: dn18s043@edu.pha.dk