Del

Fleksibel studieform - studér fra nær og fjern

Hvad enten du bor i Næstved, Nakskov eller Nordsjælland - eller alt derimellem - er der plads til dig på administrationsbacheloruddannelsen.

Adgang til læring 24-7

Vi har designet en uddannelse, som er fleksibel for dig. Den giver dig mulighed for både at deltage i den traditionelle fremmøde-undervisning og være studerende online. Hos os får du nemlig adgang til læring 24-7. Det betyder, at du løser opgaver og samarbejder med dine medstuderende on- og offline, har adgang til online undervisning og særligt tilrettelagte videoer og podcasts.

Vi går ikke op i, hvordan du er studerende. Til gengæld er er vi meget optaget af, at du er studerende. Uanset hvilken måde du vælger at studere på, så stiller det store krav til dig. Og du kan tilsvarende forvente meget af os.

Uddannelsen er tilrettelagt så fleksibelt, at du kan vælge mellem en stor variation af læringselementer svarende til 40 timers arbejde om ugen. Nogle elementer ligger alene online, mens andre foregår på campus – f.eks. når der laves gruppeøvelser eller er særlig tilrettelagt vejledning. Oftest vil det bedste læringsudbytte være i en kombination af de forskellige læringsressourcer, så man både modtager læring fra nogle online- og offline-elementer.