Del

Modul 4

Metoder til opgaveløsning i offentlig administration

Modulet retter sig mod redskaber og metoder til administrativ opgaveløsning. Det skal endvidere sætte dig i stand til at selvstændigt at gennemføre projektarbejde samt kvalitetssikre opgaveløsning i den offentlige sektor.

Modulet vægter konkret evnen til at vurdere forskellige samfundsvidenskabelige metoder samt indsamling, bearbejdning og videreformidling af såvel kvalitative som kvantitative data.

På modul 4 kan du forvente at møde en bred variation af studieaktiviteter fx holdundervisning, arbejdsgrupper, praksis- og træningsværksteder, gæsteforelæsninger, digitalt understøttede læringsaktiviteter, egen studietid mv. Fælles for studieaktiviteterne er, at det forventes, at du som studerende deltager aktivt både før, under og efter aktiviteten.

Der tilrettelægges studieaktiviteter svarende til en gennemsnitlig arbejdsindsats på 40 timer pr. uge. Størstedelen af studieaktiviteterne på dette modul er underviserinitieret.

I slutningen af modulet arbejder du primært selvstændigt (i grupper) med eksamensproduktet, og søger vejledning/deltager i værkstedstimer efter behov. Der er herved lagt et stort ansvar over på dig som studerende og dine projektstyringsevner.

Cxense Display