Del

New Zealand blev til Nykøbing Sjælland

Susanne Fausing boede i New Zealand, og var egentlig klar til at uddanne sig. Men udsigten til en dyr og lang uddannelse, sendte hende tilbage til Danmark og Leisure Management uddannelsen i Nykøbing Falster.

 

Da Susanne Fausing var færdig på gymnasiet, så tog hun ud i verden. Hun skulle rejse og landede til sidst i New Zealand:

 

”Jeg endte med at bo i New Zealand i tre år. Jeg arbejdede md landbrug, blandt andet på en fårefarm, og læste samtidig på en uddannelse ”Travel and turism”, siger Susanne Fausing.

 

Det var egentlig Susanne Fausing plan, at blive i New Zealand, men uddannelsen blev for dyr:

 

”Det er ikke som i Danmark. Dernede skal man selv betale, og det blev simpelt hen for dyrt. Så derfor måtte jeg lede efter noget andet, og noget der lignede”, siger Susanne Fausing.

 

Leisure Management var svaret

 

Susanne Fausing ledte derfor efter noget der lignede i Danmark. Valget faldt på Leisure Manegement uddannelsen i Nykøbing Falster:

 

”Jeg ledte efter noget der handlede om turisme. Men der måtte også gerne være et internationalt miljø, og gerne en bred uddannelse med mange muligheder. Alt det havde Leisure Manegement, og så lå det tilmed i Nykøbing Falster, hvor jeg bor, så det var perfekt”, siger Susanne Fausing.

 

Små 50 kilometer vest for Nykøbing Falster ligger Lalandia. Her fik direktør Karsten Juhl også øjnene op for Leisure Manegement uddannelsen:

 

”Da jeg startede som direktør, der fandtes den uddannelse ikke. Men jeg kunne hurtigt se potentialet. Det handler om langtidsplanlægning. Vi er rigtig gode til at løse problemer og udfordringer i Lalandia, for vi er en driftorganisation. Problemet ligger mere i de længere projekter, hvor der skal prioriteres. Her der er det tydeligt, at Leisure Manegement uddannelsen giver de studerende netop de værktøjer”, siger Karsten Juhl, Direktør for Lalandia Rødby.

 

Man skal have et mål

 

Netop Lalandia i Rødby er blevet Susanne Fausing arbejdsplads, hvor hun er ansat som eventkoordinator. Men hun overvejer at læse videre som kandidat:

 

”Hvis man gerne vil studere Leisure Management, så er det en rigtig god idé, at få sat sig et mål om, hvad man gerne vil bagefter. For uddannelsen er så bred, og med så mange muligheder, at man hurtigt kan fortabe sig. På grund af COVID-19, så er der begrænsninger lige nu inden for tursime, så derfor overvejer jeg at læse videre, hvilket også har været et af mine mål hele tiden”, siger Susanne Fausing.

 

Direktør i Lalandia, Karsten Juhl, har også sat sig et mål, og det er flere kandidater fra Leisure Management uddannelsen:

 

”Det er uden tvivl den retning vi kigger i. Det er guld værd, at det ikke kun er drift eller projekt, men en blanding. Jeg plejer altid at sige, at beder du om noget, der skal være klar på tre dage, så er det klar. Beder man om det samme, men med en tre ugers frist, så bliver det glemt. Det problem løser vi med leisure management uddannelsen”, siger Karsten Juhl.

Cases fra Leisure Management

Studerende for en dag er din mulighed for at afprøve, hvad det vil sige at være studerende på en af Absalons uddannelser.