Del

Fra håndværker til maskiningeniør

Når maskiningeniør Christian Hjorth tager hul på sin arbejdsdag hos virksomheden NNE i Virum ved København, nyder han godt af sin håndværksmæssige baggrund. Han er 34 år, og efter tiende klasse kom han i lære som håndværker (elektromekaniker) hos DSB. I dag er han uddannet diplomingeniør.

”Min faglige uddannelse hjælper mig på den måde, at jeg nu som maskiningeniør forholdsvist let gennemskuer tekniske spørgsmål i praksis, og da jeg var færdiguddannet, havde jeg en perfekt kombination: håndværker og ingeniør,” siger Christian Hjorth.

Hans arbejde i NNE, et selskab i Novo Nordisk-koncernen, består først og fremmest i at være rådgiver. I øjeblikket har han sin daglige gang på en stor medicinalvirksomhed i København, hvor han er med til at sørge for, at en igangværende produktion kan køre videre, mens man bygger et nyt produktionsanlæg. 

Holder tidsplanen?

”Som maskiningeniør har jeg en meget varieret arbejdsdag. Jeg ser efter, om tidsplanen på nybyggeriet holder, jeg tjekker svejsedokumentation og følger i det hele taget op på, at arbejdet forløber, som det skal. Sideløbende holder jeg så øje med, om udstyret til den igangværende produktion kører planmæssigt. Eller er det eventuelt nødvendigt, at dele af produktionsapparatet levetidsforlænges, så jeg arbejder i den grad med både nyt og gammelt. Takket være min baggrund som håndværker og maskiningeniør kan jeg gennemskue mange processer og véd, at smeden skal være færdig med et bestemt stykke arbejde, før jeg kan komme i gang med mit,” som Christian Hjorth formulerer det.

Det hører med til hans alsidige arbejde som maskiningeniør, at han også er med i designprocessen, fx følger han med, når nyt udstyr bliver fremstillet hos en leverandør. Når det nye udstyr er klar til brug, er Christian Hjorth med til at sikre, at det kommer i drift og kan kvalificeres efter alle kunstens regler. 

En anbefaling

Mens han stod i lære hos DSB, fandt han ud af, at han gerne ville vide mere om forskellige tekniske detaljer i det, han arbejdede med.

”Jeg fik mod på at læse videre, blive klogere, og via et adgangskursus kvalificerede jeg mig til at komme ind på studiet, og jeg vil i den grad anbefale andre at gøre det samme,” siger Christian Hjorth.

Han fremhæver, at det for ham var særdeles tilfredsstillende at kvalificere sig til studiet.

”Jeg fik bevist overfor mig selv og andre, at jeg godt kunne gå den vej, og man skal ikke lade sig skræmme af, at man som uddannet håndværker skal på skolebænken igen. Tro på det, vær vedholdende. Ingeniøruddannelsen er værd at kæmpe for,” fastslår en begejstret Christian Hjorth.

”Som maskiningeniør er der næsten ingen grænser for, hvad du kan arbejde med. Fra studietiden har jeg venner, der i dag arbejder med små mikrofoner, medicinsk udstyr, og i den tunge ende er der nogle, der arbejder med skibsmotorer. Men spektret er endnu bredere og rummer fx også kraftværksindustrien,” konstaterer Christian Hjorth.

”Selv om studiet er meget krævende og med forholdsvis lange dage, var det for mig lysten, der drev værket hele vejen igennem. Hvis lysten er der, skal man nok komme igennem eksamenerne.”


Søg senest 22. marts via kvote 2 og start 1. september

______________________________________________

GRATIS suppleringsforløb: 

Mangler du blot et enkelt niveau i matematik eller fysik, for at kunne starte på uddannelsen, har du mulighed for at tilmelde dig et GRATIS MÅLRETTET SUPPLERINGSFORLØB, hvis du samtidig søger om optagelse via kvote 2 senest 22. marts.

 

 

Cases fra diplomingeniør i maskinteknologi