Uddannelsen
Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus er en tværvidenskabelig 3½ årig videregående uddannelse.
Det første år på uddannelsen er fælles for alle studerende. Her tilegner du dig grundlæggende viden om kerneområderne - og udvikler dine basisfærdigheder og kompetencer inden for ernæring og sundhed.
Studieretninger
På tredje semester skal du vælge en af følgende studeretninger
- Fødevarer og ledelse
En studieretningen for dig, der interesserer dig for fødevareproduktion og projektledelse og drømmer om en fremtid som indkøber, fødevarekonsulent kvalitetssikring, -kontrol og -styring), projektleder, leder af mad- og måltidsproduktion eller som selvstændig iværksætter. - Sundhedsfremme og diætetik
En studieretningen for dig, der kan se dig selv vejlede professionelt om kost og diæt, arbejde med at forebygge og behandle sygdomme og udforme og implementere sundhedspolitikker. Studieretningen åbner også op for job som underviser på en uddannelsesinstitution, sundhedskonsulent, kostvejleder/ernæringskonsulent, klinisk diætist eller som privatpraktiserende diætist.
Som studerende har du mulighed for at præge din uddannelse, så du kommer til at beskæftige dig med lige netop det, som interesserer dig allermest. Det gælder f.eks. ved valg af emner i projektopgaver, praktiksted, studieretning, valgfag eller hvis du vælger at tage et semester i udlandet.
Begge studieretninger sigter mod flere forskellige professionsområder og på 6. semester har du mulighed for at fordybe dig inden for forskellige toninger.
Toninger præsenteres undervejs i uddannelsen
For toningen klinisk diætetik gælder det, at studerende udvælges på baggrund af 3 kriterier:
1) karakterne til og med 4. semester
2) en motiveret ansøgning
3) personlig samtale med afsæt i den motiverede ansøgning.
Undervisningsform
Ernærings- og sundhedsuddannelsen i Absalon er et afvekslende og personligt udfordrende fuldtidsstudium, hvor du skal udvikle viden, færdighed og handlekompetence. På studiet lægger vi bl.a. vægt på samarbejdskompetencer og arbejde i studiegrupper.
På ernærings- og sundhedsuddannelsen møder du medstuderende i alle aldre og med forskellige faglige og menneskelige baggrunde. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdlektioner, praktiske øvelser, projektarbejde, frivillige undervisningstilbud, vejledning, selvstændigt arbejde med e-læringsobjekter, individuel forberedelse, studieture og praktik.