Del

Studerende for en dag på fysioterapeutuddannelsen

På grund af den nuværende COVID19-situation kan du ikke blive ’studerende for en dag’ i øjeblikket.
Du er dog meget velkommen til at sende en mail til en af ambassadørerne med dine spørgsmål til den pågældende uddannelse, og du kan også skrive til dem, at du gerne vil kontaktes, når det igen er muligt at blive ’studerende for en dag’.

********************

'Studerende for en dag' er for dig, der inden for nogle år eller lige om lidt, skal vælge uddannelse.

Når du er studerende for en dag har du muligheden for at afprøve, hvad det vil sige at være studerende på uddannelsen

Du følges med en af vores studenterambassadører til hans eller hendes undervisning, studiegruppearbejde, øvelser og frokost i løbet af dagen.

For at blive studerende for en dag, kontakter du blot en af vores studenterambassadører nedenfor via mail og her aftaler I sammen, hvilken dag, der passer bedst, og hvor I mødes.

At være studerende for en dag varer typisk 4-5 timer.

Da du netop følger en studerende, vil der være perioder af året, hvor de studerende er i praktik eller har eksamensperioder, og muligheden for at følge en studerende er lidt mindre fleksibel.

Studenterambassadører

Ida Christiansen

Jeg læser til fysioterapeut i Næstved.

Jeg er 25 år gammel og bor i Nykøbing F. Jeg kommer oprindeligt fra Lolland, hvor jeg er vokset op på en landejendom. Jeg er HHX'er fra Nykøbing, hvorefter jeg flyttede til København og boede i 3 år. Her tog jeg en kontor-uddannelse samtidig med, at jeg læste en akademi-merkonom i økonomi- og ressourcestyring. Efter at have arbejdet med handel, salg, logistik mm. mistede jeg lysten til dette og tog efter endt uddannelse et sabbatår, hvor jeg arbejdede i en biograf med ansvar for hverdagens gøremål. Her blev jeg enig med mig selv om, at jeg skulle arbejde med mennesker på et helt andet niveau end tidligere.

Jeg har altid interesseret mig meget for kroppen og forståelsen heraf. Jeg synes, at det er fascinerende, hvad den rette træning og terapeutiskebehandling kan hjælpe det enkelte menneske til. Faget rummer både fysiodelen, som er selve håndværket, men det rummer også terapi-delen, som fylder mindst lige så meget.

Fysioterapeutuddannelsen er super alsidig. Mange forbinder en fysioterapeut med genoptræning i kommune eller på hospital, men vi kan så meget mere. Personligt satser jeg ikke på at gå den vej, men former den mere efter personlige interesser. Vidste du, at man kan specialisere sig inden for 10 områder hvoraf der fx findes: Pædiatri, geriatri, muskuloskeletal, gynækologi og obstetrik og meget mere?

Hvis du har spørgsmål til min uddannelse, og/eller hvis du ønsker at blive 'Studerende for en dag' på fysioterapeutuddannelsen i Næstved, så er du velkommen til skrive til mig: fn17s027@edu.pha.dk

Mikkel Severinsen

Mit navn er Mikkel. Jeg er 20 år, og læser til Fysioterapeut på Campus Næstved.

Jeg har tidligere gået på HTX i Hillerød (2016-2019) med et mål om at videreuddanne mig til bygningsingeniør, men efter 2 år fandt jeg ud af, at bygningsingeniør alligevel ikke ville være noget for mig. Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår, hvor jeg arbejdede på et lager som logistikmedarbejder for at afprøve et job med meget fysisk aktivitet. Og selvom jeg godt kunne lide at være der, var heller ikke noget for mig, da jeg savnede udfordringer og faglighed med ansvar. Jeg vidste nu, at jeg havde brug for at have med mennesker at gøre.

Jeg havde i løbet af gymnasietiden udviklet en øgende interesse for bevægelse og motion, og da et familiemedlem fortalte mig om Fysioterapi, var jeg nødt til at undersøge det nærmere.

Efter jeg er startet på studiet, har det vist sig at være endnu bedre end det, jeg havde forventet, både i forhold til undervisningen fra de engagerede lærere, men også i forhold til det gode sociale miljø på uddannelsen, som er en nødvendighed for mig, når man kommer helt tæt på hinanden.

Hvis du har spørgsmål til min uddannelse, og/eller hvis du ønsker at blive 'Studerende for en dag' på fysioterapeutuddannelsen i Næstved, så er du velkommen til at skrive til mig: fn20s018@edu.pha.dk