Del

Musiklærer

Er du vild med musik og sang, så er her en fantastisk mulighed for at få en spændende uddannelse fyldt med musik.

Som musiklærer er du med til at bibringe dine elever forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet.

Følger du profilen, vil du efter endt læreruddannelse have:

  • Undervisningskompetence i musik (1.-10. klassetrin) samt i yderligere to valgfrie undervisningsfag.
  • En uddannelse med kompetencer til at varetage en alsidig praksis som musiklærer, kulturskaber og igangsætter af musikalske projekter.
  • Kunne varetage obligatorisk og frivillig musikundervisning på skoler, efterskoler og kulturskoler.

Under uddannelsen vil du:

  • Få musik gennem hele din studietid.
  • Få sang- og klaverundervisning i mindre grupper.
  • Deltage i planlægning og udførelse af fællesmusikalske aktiviteter som kor/husorkester, fællessang og optræden til arrangementer på og uden for campus.
  • Komme på spændende studieture, få besøg af gæstelærere, deltage i workshops og debatarrangementer, som arrangeres i fællesskab af medstuderende og undervisere.
  • Kunne komme på kortere og længere studieture i ind- og udland.

Få undervisning i:

  • Musikalske udtryksformer i undervisning og læring.
  • Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik.
  • Aktiverende og inkluderende undervisning i musikforståelse.
  • Lærerens musikalske færdighedsudvikling.
  • Udvidet musikledelse (kor, sammenspil og arrangement).
  • Skabende musikalsk aktivitet (musikalsk skaben, improvisation, komposition).
  • Klaver og sang i mindre grupper.
  • Det musiske områdes betydning for hhv. børns udvikling og skolens liv.

Adgangskrav

Adgangskravene til musikprofilen er de samme som til læreruddannelsen.

Derudover skal du
have bestået faget Musik B, og du skal efter optag på læreruddannelsen til en vejledende samtale vedrørende faglighed, musikalske færdigheder og motivation/engagement.

Og du skal kunne vælge mindst 2 undervisningsfag og opfylde adgangskravene til disse.

Ansøgning foregår via optagelse.dk, hvor du vælger læreruddannelsen, Professionshøjskolen Absalon, Roskilde.

Cxense Display