Del

Overvejer I en praktikant?

Praktikanter fra Leisure Management læser på 3. år (6. semester) og har derfor allerede en solid teoretisk baggrund, som de skal ud og prøve af i praksis. De kommer med energi, ideer, nysgerrighed og læringsvillighed, der smitter. En praktikant kan f.eks. sættes på et projekt eller kan indgå som en del af hverdagen i netop jeres organisation – det bestemmer I.

Det praktiske

OMFANG

Praktikken har et omfang på 800 timer, svarende til ca. 5,5 måneder, der som udgangspunkt placeres i perioden fra februar til august. Flexible arbejdstider kan aftales, da flere virksomheder i Leisure industrien kan have aften- og weekendarrangementer.

ØKONOMI

Praktikken er ulønnet. De studerende skal dog have dækket deres eventuelle udgifter til fx transport i forbindelse med opgaver for virksomheden.

KONTAKTPERSON

Under praktikforløbet skal praktikstedet stille en fast kontaktperson til rådighed for den studerende, hvor der kan hentes råd og vejledning undervejs i praktikken. Kontaktpersonen deltager desuden i en opfølgningsevaluering med praktikkoordinatoren fra Professionshøjskolen Absalon.

KONTRAKT OG JOBBESKRIVELSE FOR PRAKTIKKEN

Praktikvirksomheden og praktikanten udarbejder inden praktikstart en kontrakt og jobbeskrivelse der indeholder de vigtigste fagområder som praktikanten skal beskæftige sig med. Når praktikken er i gang, skal den studerende desuden lave en læringsplan med mål over de faglige og personlige kompetencer den studerende ønsker at tilegne sig eller forbedre gennem praktikforløbet.

BACHELOR PROJEKT

Hvis praktikanten og praktikvirksomheden bliver enige herom, er der mulighed for at praktikanten senere skriver sin bacheloropgave baseret på en case i virksomheden.

Derudover skal praktikstedet være opmærksom på at:

  • Give den studerende varierede opgaver, der lever op til den indgåede kontrakt og jobbeskrivelse
  • Opgaverne skal være udfordrende og matche den studerendes faglige niveau
  • Give den studerende løbende tilbagemeldinger på dennes arbejde
  • Sørge for gode fysiske og psykiske arbejdsforhold for den studerende

Download flyer

Cxense Display