Gå til hovedindhold

Bo i Kalundborg

Den femtårnede kirke i Kalundborg

I Kalundborg vil du opleve at mange af dine medstuderende er flytter til byen enten før eller under studiet, for at være tæt på venner, studiemiljø og hele Biotekbyen. 

Kalundborg har et rigt foreningsliv, ligesom der er kort vej til svømmehal, idrætshal, bymidte, bibliotek og ikke mindst vandet, hvor du har mulighed for at dyrke sejlsportsaktiviteter, såsom roning, windsurfing og sejlads. De studerende gør også god brug af det nybyggede havnemiljø med beachvolleybaner, udendørs storskærm og fællesskabende sommerevents.  

Du har også mulighed for at deltage i alt fra folkekøkken, city walks, læseklubber og kreative møder i SYMB, som er Kalundborgs moderne og innovativ borger- og iværksætterhus på Kalundborg Station.  

Boligmuligheder

Du finder kollegie- og studieboliger nær Kalundborg bymidte, se eksempler nedenfor.

Find en roommate på Facebook

Det er ofte rart at have nogen at dele udgifter og oplevelser med som studerende, og i flere af byens studieboliger er der også gode muligheder for at bo flere sammen. Søg efter hinanden i denne Facebook-gruppe, hvor både danske og udenlandske studerende kan finde hinanden. 

Få hjælp til at finde bolig

Kalundborg Kommunes bosætningsteam står klar til at gøre en ekstra indsats, hvis du har brug for hjælp til at finde bolig ved semesterstart. Det betyder blandt andet hjælp i form af: 

Tag-over-hovedet-garanti

Kalundborg Kommune tilbyder vores studerende en ”tag-over-hovedet-garanti”. Det er en garanti til studerende, som flytter til Kalundborg for at begynde på et videregående studie, og som ikke selv har fundet et permanent sted at bo inden studiestart. Garantien sikrer dig et "tag over hovedet" ved semesterstart. Det er nemlig vigtigt for os, at du får en god start på dit studie.



Fortrinsret for studerende

Som studerende på en videregående uddannelse i Kalundborg har du fortrinsret til en lejlighed i et af de almene boligselskaber. Ordningen hedder fleksibel udlejning. Læs mere om fleksibel udlejning her - under  'Udlejningsaftaler'. Der finder du også links til boligselskaberne. Når du ringer til boligselskabet, skal du henvise til aftalen.

Kontakt bosætningsteamet i dag

Har du spørgsmål til boligmuligheder, er du altid velkommen til at kontakte Kalundborgs bosætningsteam på flyttil@kalundborg.dk.

Læs mere om at bo og være nytilflytter i Kalundborg