Del

Klog på praksis: Vejledningskulturens forankring i organisationen

Når børn og elever skal trives og lære så meget som muligt, så er det helt centralt, at de pædagogiske professionelles arbejdsglæde er i top, og at de ved, hvad de vil, og hvad de kan.

Men selvom både ledelse og lærere og pædagoger ønsker det, kan det ofte være svært at opbygge en vejledningskultur, der kan udvikle undervisningen.

Siden 2017 har Absalon været med til næsten 5000 vejledningssamtaler med lærere og pædagoger. Her har Absalons konsulenter hjulpet med at udvikle organisationernes vejledningskultur blandt kollegaer og teams.

Et af kerneområderne er vejledningskulturens forankring i organisationen, og det har specialkonsulent Henriette Mortensen fra Absalons Center for Skole og Læring fordybet sig i.

Vi har bedt Henriette Mortensen fortælle mere om, hvorfor – og hvordan – forankringen er helt central for at skabe en stærk vejledningskultur.:

1. Forankring fastholder resultaterne

Når en stærk vejledningskultur skal etableres, så skal man sikre, at der skabes nogle rammer og strukturer, der fastholder resultaterne.

Hvis man ønsker at det, man arbejder med i et projekt, får et liv bagefter, så er den organisatoriske forankring vigtig.

Kort sagt skal der i projektet være en klar retning, der skal være opfølgning, og der skal være et mål og en plan for, hvad vi gør, når projektet er færdigt. 

2. Vigtigt med klare kontrakter

Når vi arbejder med blandt andet kommuner og skoler oplever vi ofte, at der er nogle udfordringer omkring de ressourcer, der er afsat til projekterne. Hvor mange ressourcer er der for eksempel afsat til at arbejde med en kulturforandring? Og hvor meget skal der rent organisatorisk til for at opnå det, vi gerne vil?

Derfor er det vigtigt, at ledelsen tydeligt prioriterer projektet, både før under og efter. Det er vigtigt med klare faglige og organisatoriske strukturer og rammer for projektet, og ikke mindst for forankringen.

Som eksempel har vi i et konkret projekt arbejdet med forskellige kontrakter for, hvordan vejledningen skal foregå. På den måde bliver det tydeligt for både lærerne og pædagogerne, ledelsen og os som vejledere og samarbejdspartnere, hvad det er, der skal ske. Deltagerne oplever, at de ved, hvorfor vi gør det her, og hvad både formålet og målet er. På den måde bliver det til noget, de kan relatere til deres praksis og bruge i klasseværelset efterfølgende.

3. Et før, et under og et efter

Afhængigt af hvornår vi kommer med i projektet, kan vi som samarbejdspartnere være med til at definere dets indhold, men andre gange kan projektet også være prædefineret. Det kan for eksempel være en forvaltning, der gerne vil udvikle en ny vejledningskultur.

Vi opererer med et før, et under og et efter. Først afdækker vi behovet, derefter holder vi momentum og fastholder og justerer, og til sidst kommer forankringsdelen. Faktisk er det vigtigt allerede i begyndelsen af projektet at planlægge forankringen, for det bliver ofte glemt.

Som vejledere ser vi på, hvad det konkret er, vi skal lave sammen, hvordan vi gør det, hvilke roller der er, og hvor lang tid vi har til det.

Det er vigtigt, at der er en rød tråd. Der skal hele tiden følges op på projektet. Og det skal kommunikeres ud til deltagerne, hvor langt vi er nået og hvilke resultater, vi kan se. Samtidig skal vi oftest kvalificere og justere projektet undervejs, for vi bliver ofte løbende klogere, når vi arbejder med et projekt. 

I forhold til forankringen og fastholdelse af projektet, går det blandt andet ud på at sørge for, at der er ressourcer til at gennemføre vejledningssamtaler både undervejs og ikke mindst også efterfølgende, så projektets formål kan fastholdes. 

____________

Hvis du vil høre mere om, hvordan Absalon kan arbejde med vejledningskulturen hos dig, kan du lytte til en podcast med Henriette Mortensen her.


Du kan også læse mere om kollegial vejledning her.