Bliv sårsygeplejerske
Som sygeplejerske der i det daglige arbejder med borgere/ patienter med forskellige former af sår, kan du blive opkvalificeret og erhverve titlen af sårsygeplejerske i form af et funktionsbevis som Sårsygeplejerske.
På de to sår moduler, som indgår i uddannelsen til sårsygeplejerske, vil du ud fra den nyeste viden inden for sår og sårbehandling opnå viden og kompetencer inden for forebyggelse og behandling af problemsår samt håndtering og identificering af kroniske sår.
Du vil blive i stand til at kunne dokumentere viden om sårtyper, sårheling, behandlingsprincipper og produkter samt anvende denne viden om sårheling i en evidensbaseret praksis.
Praksisnær og fleksibel uddannelse
I undervisningen lægges vægt på en tæt kobling mellem teori og praksis.