Del

Administrativ koordinator

For dig som vil dygtiggøre dig som administrativ koordinator eller medarbejder

Med en administrativ koordinatoruddannelse gør du dig selv mere værdifuld i din organisation. Du lærer at kommunikere bedre, få større overblik, blive mere effektiv og bruge dine styrker, så du også bliver en gladere medarbejder

Om uddannelsen

Uddannelsen består af diplommodulet: Personlighedspsykologi og mødet med borgeren på diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration (10 ECTS). Undervisningen består af et to-dagsinternat og online undervisning. 

Det får du ud af uddannelsen

Målet med uddannelsen er både at styrke dine kompetencer og din arbejdsglæde, og vi fokuserer både på arbejdsmæssige og personlige kompetencer, der kan styrke dig i at løse dine arbejdsopgaver.

Fagligt indhold

  • Personlighedspsykologi i forhold til arbejdsfunktioner
  • Effektiv og serviceminded tilgang til arbejdsfunktioner og kontakten til borgere
  • Metoder til at arbejde systematisk, struktureret med godt overblik
  • Trivsel og kommunikation – lær hvordan du gennem din kommunikation med andre kan skabe bedre samarbejde og større arbejdsglæde.
  • Konflikthåndtering
  • Stresshåndtering
  • Samarbejde, relationer og netværk.

Tid og sted

Inden du starter på uddannelsen vil du blive bedt om at skrive lidt om dine nuværende opgaver og udfordringer, og hvad du særligt gerne vil blive dygtigere til. Mellem hver læringsaktivitet skal du forvente, at du skal læse nogle tekster og løse opgaver i, som du skal arbejde med på din arbejdsplads.

  • 22-23/9: To-dages internat Konference & Hotel Klinten, Rødvig (klinten.dk)
  • Online undervisning (webinarer, video-oplæg, online feed-back og spørgetid)  
  • En afsluttende mundtlig prøve på baggrund af et kort, skriftlig oplæg

Der er ca. 2 uger mellem hver læringsaktivitet, så du får mulighed for at afprøve det, du har lært og får tid til at løse dine arbejdsopgaver.

Tilmelding

Læs mere om modulet og tilmeld dig her

Næste skridt…

Hvis du har fået mod på mere uddannelse efter denne uddannelse, er det oplagt at fortsætte på diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration. Med denne uddannelse har du taget 10 ECTS ud af de i alt 60 ECTS på den fulde diplomuddannelse. 

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der arbejder som koordinator, sekretær, administrativ medarbejder, assistent eller lignende og har kontakt med borgere i dit arbejde. Du vil gerne trives og blive dygtigere i dit job.

Du vil opleve undervisning, hvor du vil blive engageret i at prøve tingene af og lære i tæt samspil med de øvrige deltagere, godt hjulpet af underviseren. Det teoretiske bagtæppe bygger på nyeste viden og best practise, men det er din praksis, som er i fokus.

Adgangskrav

  • En relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller relevant videregående voksenuddannelse (VVU).
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav kan du søge om at blive realkompetencevurderet.
Der kan søges realkompetencevurdering i forhold til kravet om adgangsgivende uddannelse, men ikke i forhold til kravet om mindst to års relevant erhvervserfaring.

Få 80 % i støtte fra Den Kommunale eller Den Regionale kompetencefond

Diplommodulerne er forhåndsgodkendte af Den Kommunale Kompetencefond, og fonden støtter med 80 % af udgifter.

Det kræver, at du er omfattet af en overenskomst mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening, BUPL, FOA, Forhandlingskartellet, HK Kommunal, Dansk Metal, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund eller 3F. 

Du kan søge om støtte på op til 25.000 kr. årligt.

Læs mere her : Den kommunale kompetencefond.dk eller på Den regionale kompetencefond.dk