Del

Økonomisk støtte

Der findes en række muligheder for at få økonomisk støtte til efteruddannelse. Overordnet afhænger dine støttemuligheder af, hvilken overenskomst du er ansat under og/eller hvilket uddannelsesniveau du søger på baggrund af. Herunder kan du læse mere om de mest benyttede muligheder for at søge støtte. Da det ikke er Absalon som uddeler støtten, henviser vi til den aktuelle fond eller administrator for mere information. Det kan også være en god íde at kontakte din fagforening for at høre nærmere om dine muligheder.

Kompetencefondsmidler

De fleste ansatte, som er omfattet af en overenskomst, har mulighed for at søge en kompetencefond om tilskud til betaling af deltagerprisen på et efteruddannelsesforløb, og også ofte til undervisningsmaterialer og transport. En lang række af Absalons akademi- og diplommoduler er forhåndsgodkendt i kompetencefondene, hvilket gør det nemt at søge. Hvilken kompetencefond som er relevant, afhænger af hvilken overenskomst du er ansat under.

På det offentlig område er der følgende kompetencefonde:

På det private område er der en lang række kompetencefonde, hvoraf nogen af de største er Industriens Kompetencefond og Kompetencefonde.dk. Kontakt din fagforening for at afklare, hvilken kompetencefond, som er interessant for dig.

Statens Voksenuddannelsesstøtte

SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) er en økonomisk støtte, der gives til at efter- eller videreuddanne medarbejdere bl.a. på akademi og diplomniveau. For at kunne søge SVU til akademi- og diplommoduler, er det en betingelse at du ikke allerede har en uddannelse på videregående niveau eller evt. kan dokumentere at din uddannelse på videregående niveau er forældet eller af anden grund ikke kan bruges.

Det er kun muligt at få SVU til moduler som er tilrettelagt som heltidsuddannelse og tildelingen af SVU afhænger af, hvor meget du skal være væk fra din arbejdsplads, for at kunne deltage i uddannelsen.

Læs mere om SVU-satsen og øvrige regler for tildeling af SVU 


Søg om 25.000 kr. til efter-og videreuddannelse

Du kan søge, hvis du er omfattet af en overenskomst mellem KL og BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA - Fag og Arbejde, Forhandlingskartellet, HK KOMMUNAL, Dansk Metal / håndværkerorganisationerne, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund eller 3F Fagligt Fælles Forbund.

Omstillingsfonden

Søg om 10.000 kr. om året til efter-og videreuddannelse

Fra 1. august 2018 kan faglærte og ufaglærte der ikke har en videregående uddannelse med midler fra omstillingsfonden gå i gang med, eller fortsætte på en akademi- og diplomuddannelse. Fonden dækker deltagergebyr op til 10.000 kroner om året til og med år 2021.

Læs mere her

Cxense Display