Del

Diplomuddannelse i Ledelse

Har du ambitioner om at blive leder eller er du det allerede og har brug for at blive klædt bedre på til rollen? 

Med en Diplomuddannelse i ledelse får du en lang række konkrete redskaber der gør dig i stand til at håndtere hverdagens udfordinger som leder.

Som moderne leder skal du kunne agere i en kompleks og foranderlig verden hvor der stilles mange krav. Kravene til dig som leder vil især omhandle evnen til at analysere, forstå og håndtere kolleger, ansatte og en omverden i konstant forandring.

Lederuddannelse -  tæt på din arbejdsplads/bopæl

Tag uddannelsen hos Professionshøjskolen Absalon i Holbæk, Næstved, Roskilde eller Slagelse. Det er muligt efter aftale med underviseren, at følge undervisning på en anden lokation enkelte dage.

Under uddannelsen vil du blive udstyret med bred pallette af værdifulde redskaber

  • Analyseredskaber til at forstå din og andres organisation
  • Redskaber til at arbejde aktivt med din egen lederrolle
  • Evnen til at reflektere over og anvende elementer, der indgår i ledelsesprocessen fra et overordnet, strategisk niveau til et operativt niveau
  • Konkrete værktøjer til at håndtere tunge beslutninger og svære udfordringer
  • Få et fagligt netværk af engagerede sparringspartnere 

Praksisnære cases

Spændende cases vil være omdrejningspunktet for din uddannelse. I samspil med dine egne erfaringer med ledelsesrelaterede udfordringer bliver de praksisnære cases anvendt til at sætte relevante teorier og redskaber i spil – for eksempel organisationsteori, ledelsesteori, kommunikationsteori og læringsteori.

Studiedage

På Diplomuddannelsen i Ledelse vil der på flere af modulerne være studiedage, hvor du individuelt og/eller i samarbejde med andre studerende på holdet studerer og arbejder med opgaver i forhold til din egen ledelsespraksis. Dagene fastlægges på forhånd, så du og dine medstuderende har mulighed for at reservere datoerne på forhånd.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen er et 2-3 årigt deltidsstudium svarende til 1 årsværk (60 ECTS-point). Den omfatter 3 obligatoriske moduler og 3 valgmoduler samt et obligatorisk afgangsprojekt. 
Uddannelsen tilrettelagt med progression svarende til følgende semesterforløb (det er dog ikke et krav, at du læser modulerne i denne rækkefølge, med undtagelse af afgangsprojektet, der først kan påbegyndes, når alle andre moduler er bestået).

  • 1.-3. semester 
    Det personlige lederskab og forandring 
    Ledelse, samarbejde og faglig udvikling 
    Organisation, udvikling og samskabelse
  • 4. - 6. semester
    3 valgmoduler
    Afgangsprojekt

Hvert modul afsluttes med en eksamen.

Diplom i ledelse er et kompetencegivende studie på bachelorniveau. Tag uddannelsen som et fleksibelt eller samlet forløb.

Sådan tilmelder du dig

Du tilmelder dig under hvert modul - Vælg om du vil følge uddannelsen  i Slagelse, Roskilde eller Næstved

Hvert modul er en faglig afgrænset enhed, og du kan således vælge at studere et enkelt modul som led i din efteruddannelse.

Obligatoriske moduler

Valgmoduler

Adgangskrav

  • En adgangsgivende uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Realkompetencevurdering

Opfylder du ikke de formelle adgangskrav kan du søge om at blive realkompetencevurderet 

Der kan søges realkompetencevurdering  i forhold til kravet om adgangsgivende uddannelse, men ikke i forhold til kravet om mindst to års relevant erhvervserfaring.

Kontakt

Cxense Display