Del

Kollegial vejledning - klog på praksis

Skræddersyet kompetenceudvikling tæt på praksis hvor samtale og forståelse går hånd i hånd 

Hvorfor

Mange skoler oplever, at det er en udfordring at få etableret en vejledningskultur, hvor man sammen professionelt undersøger og reflekterer over praksis. Både skoleledere og lærere kan opleve at det er vanskeligt at få i gang, selvom mange ønsker det. 

Mange teams oplever, at det er udfordrende at sætte en ramme for samarbejde og møder, hvor der er tid til at undersøge praksis.

Nogle  lærere og pædagoger kan opleve at det er angstprovokerende at invitere en vejleder ind i et undervisningslokale.  Andre oplever, at vejledning kun er noget, man opsøger, når der er problemer og så rådgiver vejlederkollegaen om hvordan man ’slukker ildebranden’ i morgen. Derudover oplever mange at de savner at sparre med kolleger om praksis men at det er svært at finde tid til det.

Absalon faciliterer og støtter vejledningssamtaler

Absalon har stor og aktuel erfaring med samtalens anatomi og har siden 2017 orkestreret knap 5.000 samtaler med lærere og pædagoger – individuelt og i større eller mindre grupper.

Vores klare indtryk er, at langt de fleste lærere, pædagoger og skoleledere ønsker endnu flere samtaler, når først døren ind til den vellykkede samtale er åbnet.

Den gode kollegiale vejledningssamtale kan Absalon facilitere og støtte, og vi kender skoleverdenen så godt, at vi også er fortrolige med de behov, krav og rammer, hverdagen består af. Vi kan skræddersy en løsning, som passer til organisationens ønsker og de individuelle forventninger.

Absalons princip i arbejdet er: ”Få skuldrene ned og gør dem brede”

Det mest effektive greb, vi kan gøre, når vi skal styrke pædagogiske professionelles arbejdsglæde og elevers læring er at åbne dørene for en undersøgelse af det, der sker i undervisningsrummet.

Det er svært at åbne dørene hvis de plejer at være lukkede, og der kan være meget på spil for den enkelte lærer eller pædagog.

Absalons princip i arbejdet er: ”Få skuldrene ned og gør dem brede”. Vores princip er, at lærere og pædagoger skal støttes og styrkes gennem vejledning med Absalon. Vi etablerer samtalekultur, som afindividualiserer besværligheder og glæder i arbejdslivet. 

Vi samarbejder med lærere, team og skole om et etablere og fastholde en professionel kultur for samtaler om praksis, som er kendetegnet ved at være undersøgende

Det kan lyde banalt, men det kræver et vedholdende arbejde at fastholde en kultur, hvor vi undersøger det der sker i praksis.

Dertil kommer, at vi trækker på den nyeste forskning, når vi sætter kursen for selve vejledningssamtalen.

Samtaler bliver bedre, hvis både struktur og spilleregler er kendte på forhånd. Ofte udvikler en samtale sig anderledes end forventet. Derfor giver det god mening at koble en vejleder på. Du kan sammenligne vejlederen med en dirigent, som sørger for, at man så at sige kommer i mål med det, man ønsker at opnå.

Absalons vejledningsmetodiske ekspertområde.: Samtaler der rykker ved praksis

Vi gør det, vi fra forskning ved har størst indflydelse på den professionelles læring og refleksion. Derfor rådgiver vi stort set ikke. Til gengæld bruger vi forskellige greb, som hjælper den professionelle til at kunne se på og undersøge sin praksis – alene eller sammen med et team af kolleger.

  • Disse greb er: Spørgeteknikker, lytteteknikker, spejlingsteknikker og så den know how, som kommer af massiv erfaring med at bedrive disse samtaler. Denne know how kan ikke sættes på formler. Virkningen af den er, at den vejledte på en gang at føler sig tryg og udfordret.

Alt det vi gør, gør vi for, at der kan ske noget nyt i den vejledtes praksis. Dette nye kan manifestere sig på to måder:

  • Ændrede handlinger i praksis. Den vejledte agerer på nye måder i arbejdslivet
  • Ændrede forståelser af praksis. Den vejledte forstår sin praksis på nye måder – ’man gør det samme som man plejer, og står stærkere i sin forståelser af hvorfor’.

Vi samarbejder altid tæt med skoleledere og forvaltning, fordi...

  • Vejledningskultur forankres stærkest, hvis der er en vedvarende opmærksomhed og støtte på området fra skoleledelse og forvaltning
  • Vejledningen skal forankres i organisationskulturen på den enkelte lærers arbejdsplads. Her spiller samarbejde med og forankring hos ledelsen en central rolle

Kom godt i gang

Kontakt Absalon og vi vil i samarbejde med din skole eller kommune udarbejde en model for, hvordan de gode rammer og strukturer for arbejdet med undersøgelse og udvikling af praksis kan se ud, så der tages højde for de lokale kontekster og forhold.

Herefter kommer vi ud på den lokale skole eller institution.

Cases

Læringsløftet 
(A.P. Møller-financieret skoleudviklingsprojekt over 3, 5 år)

Absalon gennemførte i omegnen af 4000 observationer vejledningssamtaler med samtlige lærere og pædagoger i Næstved kommunes skoler. 

En større gruppe af kommunens lærere er uddannet ’læringsagenter’, som fungerer som kollegiale vejledere med en tilgang, som placerer sig i det af Absalon anbefalede vejledningsmetodiske ekspertområde.

Samtalerne er gennemført i et tæt og forpligtende samarbejde med skoleledelse og forvaltning.

 

KUP: kompetenceudvikling i praksis 
(A.P. Møller-financieret skoleudviklingsprojekt over 4 år)

Projektet uddanner en mindre gruppe praksisvejledere blandt to kommuners lærere. Disse praksisvejledere vejleder lærere og pædagoger i de to kommuner.

Disse vejledere er særligt uddannet til at vejlede inden for Absalons vejledningsmetodiske ekspertområde.